Sidste nyt

Generalforsamling
Bestyrelsen - 27/01

HJÆLP
 
KR70 har brug for din hjælp.
 
Indenfor det ...


Træningsstart
Herre S1 - 25/01

Seniortræning starter lørdag den 4. februar kl. 13 i ...


Januar måneds vindere
Passive medlemskort - 14/01

Januar måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...


Update på indbydelser
Webmaster - 18/12

Så er der igen nye indbydelser til indendørsfodbold.

http://www ...


Vindere i December.
Passive medlemskort - 15/12

December måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...




Herre S1 - KR70 spolerede festen

Herre S1 - Træningstider - Links til modstanderne - Målscorere 09-10 - Ferie & Opstart Efterår 2010 - Kalender S1 efterår 2010. - Spillerne - Kampprogrammer S1

KR70 spolerede festen

Serie 1: Krarup / Espe - KR70 1-1 (0-1)

3. min. 0-1 Kristian Knudsen, 66. min. 1-1 Patrick Madsen.

Der var dækket op til oprykningsfest i Krarup søndag eftermiddag. Grillmesteren havde sat pattegrisen over bålet kl. 04.00, og der var rejst telt for at fejre den store dag, men den fest ødelagde KR70 i første omgang. Krarup /Espe får dog en ny chance via to oprykningskampe mod Otterup.

Grunden til at hele glippede for hjemmeholdet, var en fremragende indsats af KR70. Suverænt den bedste i "det forsømte forår" og måske også den bedste i hele sæsonen. Inden kampen var der en kraftig appel fra trænertrioen om at yde en indsats, så man i det mindste fik en spillemæssig god afslutning på sæsonen, og den opfordring blev fulgt.

KR70 fik en drømmestart på kampen. Allerede efter tre minutter gik Krarup / Espe målmanden helt galt af et langt indlæg fra Ulrik Jepsen, og Kristian Knudsen kunne forholdvis nemt score til 0-1. Det gjorde de i forvejen usikre værter endnu mere nervøse, og bortset fra et par sporadiske forsøg, tilhørte 1. halvleg fuldstændig KR70. Den nykonstruerede centrale midtbane med Anton Larsen og Kristian Knudsen fungerede forbilledligt, og de satte gang på gang de meget bevægelige holdkammerater i scene, og med lidt mere held og koldblodighed kunne gæsterne have ført med både 3 og 4-0 ved halvtid.

Efter sidebyttet kom det forventelige pres fra oprykningskandidaterne, der skulle vinde for at være sikre på oprykning. Den stigende dominans udmøntede sig også i flere chancer, mens KR70 hele tiden lurede på kontrachancer, der dog alle på det skammeligste blev brændt. Tættest på var Thomas Bo Danielsen, Kristian Nygård og Krarup / Espe målmanden i skøn forening, men liniedommeren så ikke den bold, der efter flere KR70 spilleres mening var mindst 1/2 meter inde bag keeperen, inden han fik den fisket ud igen.

Istedet fik hjemmeholdet udlignet midt i halvlegen. Et langskud blev rettet af på Ulrik Jepsens ben, og snød fuldstændig Rasmus Kirk i målet. Han stod igen en fremragende kamp, men i dette tilfælde var han prisgivet. Resten af kampen forsatte med pres fra Krarup / Espe for at score det forløsende mål, men stadig med gæsterne lurende på kontrachancer, der dog alle endte uden scoring, så slutresultatet blev pointdeling.

Det ene point betød at KR70 ender på 6. pladsen - nøjagtig som sidste år. Målsætningen har hele tiden været en bedre placering, men det har striben af nederlag i foråret forpurret. Alligevel var der stor tilfredshed i KR70 lejren efter den flotte indsats, som reddede noget af æren, efter en ellers miserabel afslutning på sæsonen.

Bortset fra en let gang træning, med efterfølgende spillermøde på tirsdag, er er nu dømt sommerferie, og så er det håbet at de mange skadede spillere er klar igen. Martin Krogh, Bo Refstrup, Kasper Kristensen, Jakob Kjær, David Andersen og Jakob Due forventes alle klar efter deres skader, når træner Ulrik Jepsen indleder sin 3. sæson i klubben i slutningen af juli.

 


© 2008-2010 Boldklubben KR70 - Udvikling og hosting af prinkk