Syvende og sidste del af Mit Rynkeby.

"Mit Rynkeby".
Syvende del, af Kaj Pedersen.

Nr.56 Rynkeby brugsforening.Her er der mange minder fra min "rigtige" ungdomstid, dvs. fra 1958 til 1964. For her i brugsen var Flemming Vennekilde lærling fra 1959 til 1963, da han blev inkaldt til militæret, og han var ved panserregimentet i Varde. Jeg selv blev indkaldt den 1 mars 1965 i Fredericia. Så de ca. 2 år hhvor jeg var "alene" uden Flemming, var rigtige hårde, rent psykisk. Vi var jo som langhalm i tykt og tyndt! Nok om det. Vi går tilbage til brugsen.
Flemming havde et værelse oppe på loftet over brugsen, og der havde kommisen også sit værelse, men han og Flemming havde ikke noget med hinanden at gøre udenfor arbejdstiden. Jeg kan ikke engang huske hvad han hed.
 
Men på Flemmings værelse har vi holdt mange opvarminger, bare han og jeg. Kvinder havde ikke adgang!
Det var under den tid hvor Jørgen de Mylius havde top-20 i radioen en gang om ugen, og der havde Flemming og jeg lavet hver sin liste med de placeringer de forskellige sange havde fået, eller som vi troede de ville få, en lile konkurrence mellem han og jeg. Og meget andet udgik fra dette værelse, vi havde nogle natlige "togter", hvad vi gjorde på dem er en meget hellig alliance mellem de indblandede! Det var absolut ikke noget ulovligt! Men det havde ihvertfald ikke noget med fodbold at gøre! Ja, det var en herlig og spændende tid, hvor vi lærte os meget!

Flemming Vennekilde som han ser ud idag. Flemming bor med sin kone Jette i Århus, hvor han i 4 år har været formand for det konservative folkeparti i Århus. Han er også direktør for Lyngbygårds golfcenter udenfor Århus.
 
 
Så kommer vi til Kirkevej.
 
Nr.2 Her boede Rasmus Træskomager Nielsen og hans kone Bertha Hansen. De havde også et plejebarn, Erik, han var jo egentlig deres barnebarn, for deres datter fik ham uden for ægteskab, og det var jo ikke så godt på det tidspunkt!
Jeg har kigget i kirkebogen for fødte mandkøn i Rynkeby sogn 1919-1945, og der står følgende om Erik:
 
Født den 7 feb. 1940 i Rynkeby sogn Erik Hansen, moder ugift husassistent Margit Petrine Nielsen, f. 1 marts 1921.
Fader Kontorist Otto Hansen, Allegade 22, Odense, f. 14 sep. 1916.
 
Faddere var bl.a Træskomand Rasmus Jørgen Nielsen og hustru Bertha Hansine Hansen samt faderen,
Der står også , Meddelse om faderskab fra politimesteren i Odense af den 4 april 1940.
 
Og så senere, i 1946 er der tilføjet: Viede i Rynkeby kirke 17 maj 1946.
 
Men Erik blev altså boende hos sine morforældre.
 
Nr.4 Frisørmester Aksel Nielsen og hans kone Ella samt datteren Gurli, hon gik i klasse med bl.a Helmuth gartner.
Og så blev hun uddannet frisør i Odense, i Kongensgade, jeg kan ikke huske hvad salongen hed, men det var en af de finere i Odense dengang. Inge, slagter Valborgs ældste datter blev også uddannet hos samme frisør. Inge blev senere gift med Egon Warming. Gurli blev gift med en italiener, som døde for ikke så længe siden.. Både Inge og Gurli var jo ældre end mig.
Min far kom meget ned til barber Nis og Ella, både for at male, men også privat. Til "selskabet" hørte også Valborg slagter og Johannes vognmand. Vi kaldte ham aldrig andet end "barber Nis"
 
Nr.6 Her boede Albert Skov og hans kone. De havde ingen børn. Inden Skov boede der en familie ved navn Schmidt med sønnen Ole. Jeg kan ikke erindre mig disse familier. Men her kan Flemming være med igen, fordi Astrid og Svend Schmidt, og Flemmings forældre, Ellen og Thorkild, kom meget sammen med dem. De fik senere et bilværksted i Kerteminde, og boede i Langegade. De havde to børn Ole og Gerda.
 
Nr.5 Rynkeby skole med med eneherskeren, overlærer Arthur Sørensen med hustru og sønnerne Ebbe og Asger og datteren Else. Der var også bibliotek og gymnastiksal. Sørensen var det jeg kalder en lærer af den gamle skole, sammenlignet med idag. Dengang var det tilladt at fornedre eleverne, lussinger, riven i ørerne hen over pulten, rappe til med spanskrøret, skammekrogen oppe ved kakkelovnen. For ikke at tale om eftersitninger, hvor vi skulle skrive et ord eller sætning nogle hundrede gange, enten på den store tavle eller i en bog. Det var "herlige" tider!
 
Jeg kan ikke dy mig for at tage et exempel fra Anders Lund Madsens klumme i Jyllandsposten idag den 12 februar 2010. Det synes jeg rammer min skoletid i den store skole i Rynkeby godt. Han skriver bl.a. " Jeg begyndte i skolen i 1970, hvilket tilfældigvis var året, hvor kvinderne overtog uddannelsessystemet.  Det var det år, hvor revselsesretten endegyldigt forsvandt fra lærernes palet af uddannelsesmidler, hvilket vil sige, at man ikke længere måtte tæve eleverne. Og det var lige mændenes ting. At tæve nogen. Det var enormt effektivt, og selv om eleverne ikke ligefrem lærte noget ved at få tæv, så føltes det virkelig godt for mændene bagefter, fordi de altid først begyndte at tæve nogen, når de ikke længere kunne finde på mere at sige. Og når  man tævede i stedet, behøvede man slet ikke forklare sig yderligere, fordi tingene var sådan, bare fordi de var det, og det var til at forstå for både afsender og modtaget. Systemet fungerede."
   
                                                                                                                
 
Men vi havde da også dejlige stunder i skolen. Frikvarteren, hvor vi spillede fodbold på "græsmarken" til højre for kapellet og bagved Skovs hus. Jeg har et minde fra en ganske almindelig skoledag, det var frokostfrikvarteret, og så begyndte vi at kunne høre sirenerne fra branbilerne fra Kerteminde. Og var der noget som vi elskede, så var det når der var udrykning. Kommer de, tænkte vi, til Rynkeby, og det gjorde de, op gennem bygaden, og alle vi drenge, pigerne turde ikke, tog vores cykler og spurtede efter, vi kunne selvfølgelig ikke følge med, men det var heller ikke nødvendigt, det var bare at holde øje med folkene som stod uden for deres huse, det er som Tour de France idag, og så pegede de i hvilken retning de havde kørt, i dette tilfælde var det i Birkende, og vi kom ikke tilbage til skolen mere den dag. Jeg må i ærlighedens navn indrømme, at jeg ikke kan huske hvilken straf vi fik dagen efter. Men det betød heller ikke noget! Vi havde været til ildebrand!
 
Nr.9 Rasmus skomager og hans kone Martha, med sønnen Preben og datteren Viola. Jeg husker Rasmus opp i sit lille værksted ovenpå med det lille vindue. Der lugtede altid af læder og skocreme. Havde han ikke dårlige ben også, jeg mindes noget i den stil. Blomsterbutikken kommer jeg ikke så på, vi handlede altid hos Anna gartner. Børnene står heller ikke i "forreste række" i mindet, det var lidt for langt væk fra mine domæner.
 
Nr.11 Skræddermester Oluf Hansen og hustru Johanne med sønnen Villy. Det eneste som står tydeligt er, at når man kiggede ind gennem vinduerne, så sad Oluf oppe på det store sybord i "skrædderstilling" men det var der jo ikke noget mærkeligt ved!
 
Nr.13 Her boede en familie som blev kallade de i det "Polske huset" Jeg har absolut ikke noget minde af dem.
 
Nr.15 Mælkemand Andreas Rasmussen og hans kone og bl.a en søn, Helge, men jeg tror der var flere, måske Erling også. som var nogle år yngre. Men mælkemanden har jeg kørt med på hans "tur" mange gange. Jeg tror det sidste sted var ovre i Hannesborg på en stor gård med en lang alle´ned til! Andreas han var et meget flink menneske. Og fru Rasmussen havde om sommeren ishus nede ved vejen, man skulle bare ringe på klokken, så kom hun springende! ned. Nej, sommetider tog det sin tid, men hvad gjorde det, bare man fik sin is.
 
Og så kommer der nogle huse som jeg ikke kan erindre mig om, og slet ikke familierne, bl.a.
 
Sofus og Alfrida med flere børn.
 
På hjørnet Alfred "charmør" og konen Harriet, og så var der en søn som hed John
 
Længere ned ad vejen, idag Madegårdsvænget, familien Olse, jeg tror de var Jehovas Vidner, og der var en søn, Egon
 
Længst nede i " Knakkenborg" jeg kan ikke huske hvem det var, men nogle af børnene var Ejner, "Gysser" og Åse!
 
Op ad Madegårdsvej på højre hånd , Andreas Jensen og frue, deres datter blev gift med Mogens Hansen på Maegård. De havde datteren Jette.
 
Og så kommer familien Lundsgård, som jeg idag bedst kender igennem Hans Lundsgård, som bor i Kerteminde sammen med min søster Jytte. Faderen var Karl , og så var der også sønnen Niels som boede ovre i Hundslev på vej til Marslev mejeri, han og hans kone omkom i en flyveulykke. Der var også pigerne Bente, Tove og Birgit. Tove og Birgit havde meget tilsammens med Gitte Vennekilde, og dermed også med Flemming og mig. Jeg ved at Birgit blev udlært i en meget lille fornem damekonfektionsbutik i Odense, for vi kørte i rutebil sammen til Odense.
 
 
Mesterrækken 
 
På hjørnet bag ved kirken har vi Rynkeby gadekær, fra gammel tid, et så kallad branddam, som der skulle være i alle landsbyer.
Her havde vi børn utroligt mange timer med at lege, både sommer og vinter, om sommeren med små fiskenet hvor vi fangede salamander og andet småkryb, og på vinteren når det var frosset til, så var det skøjterne på, gammeldags skøjter, som vi små drenge satte direkte på gummistøvlerne og så skruede fast med en nøgle. DEt virkede efter hensigten, men jeg kunne i hvert fald ikke løbe på dem. Jeg vil sige, jeg gik på skøjter! Men de store dygtige drenge havde jo læderstøvler, og der sad de godt fast. Der var mange dygtige løbere imellem. Når jeg ser gadekæret idag, forstår jeg ikke rigtig størrelsen, dengang syntes vi at det var rigtigt stort, og der var plads til mange børn, men det skal vi vel også skylde på klimaforandringerne, at gadekørerne rundt i landsbyerne gror til, for de opfylder ikke samme vigtige opgave som i vores tid.
 
Nr.13 Anna og Niels Hansen, kaldet Niels Smed og også en dattersøn i pleje, Poul Erik.
 
Nr.17 boede Ellen og Thorvald, også Thorvald Tot, også børnene Niels og Hanne. Thorvald var også graver og ringer i kirken. Jeg mener at jeg kan mindes at Thirvald var glad for "en lille en", og det skete at solen blev ringet ned, men ikke altid på det rigtige tidspunkt!
 
Nr.19 Gartner Svend Andersen og hans kone Anna med en meget fin blomsterbutik. Her kom jeg i hvert fald en gang om året, og det var på "mors dag" hvor jeg altid købte en buket blomster til min søster Jytte. Jeg har sikkert også været der flere gange, men mors dag er et minde som jeg husker. Og så syntes jeg også det var spændende, at man kunne gå direkte indefra butikken og ud i drivhuset, drivhuse var jo ikke så almindeligt i 50-erne. De havde to drenge, storebror Jørgen og så Helmuth. Jørgen gik i klasse med min søster Jytte, og selv om Helmuth er 3 år ældre end jeg, så husker jeg ganske godt Helmuth gartner. Helmuth har også været så venlig at sende mails til mig med oplysninger og små rettelser. Det synes jeg er dejligt. Det viser at min side bliver læst! Helmuth fortæller også at han husker både min far Einar og Jyttes nu afdøde mand Ove. Min far fordi Helmuth har været med i dillittantforestillinger i Rynkeby, og der var min far instruktør. Ove kender han fra 1957, hvor Helmuth i ca. 5mdr. var arbejdsdreng hos Argon Broe. Derefter var Helmuth i lære på Rynkeby maskinfabrik, derefter soldat i Militærpolitiet. Og så det spændende, ca. 39 i politiet hos Rejseholdet. Rejseholdet, hvor Jyttes ældste søn Søren nu også arbejder efter en længere tid som lærer på politiskolen.
 
Nr.21 " Lille Amalienborg" et hus som blev opført af Thorvald Tot, men som ikke selv havde råd til at bo der, så da der kom en ny kommunekasser, Lund og hustru Anna og børnene Palle og Bjarne. Bjarne gik også i Kerteminde skole, og vi cyklede meget frem og tilbage sammen med Bent Refstrup, som desværre døde i en meget ung alder. Men jeg husker, at nede ved Pilemose, ved vejen op til huset på den anden sige, som jeg kan fortælle at i rigtig gamle dage, var Revninge-Rynkeby fattighus. Nå, men på vejen var der en linie med forskellig asfalt, Rynkeby kommune havde sit domæne til stregen, og Revninge kommune havde den anden side af stregen. Og til denne streg havde vi tit cykelløb, det gælde at komme først ind i Rynkeby. Sjovt minde, men det var ofte at jeg, Bjarne og Bent kørte "væddeløb".
 
Nr.23 Ellen og Harry "murer" og datteren Jette.
 
Nr.25 Her boede enken Karen alene med sønnerne Helge og Frede. Karen var søster til Martha Cafe`. Jeg kan huske at Helge var noget af en enspænder, men han var den første i Rynkeby som fik en stor motorcykel, en Triump 750 kbm.
DEN var stor dengang. Han passede den som et lille barn, og når vi sad oppe ved cafee´n og Helge kom og parkerede den, så var vi nysgerrige, men også på en eller anden måde stolt og benovet over, at der fandes en så fin motorcykel i byen. Han plejede at køre meget forsigtigt og langsomt gennem byen, men sommertider tog fanden ved ham, og så fik den et spand kul.....og så var begge gode til fodbold. Det siger Flemming, og om nogen må vide det, så må det være han som også var det man kaldte "en rigtig god sportsmand" i alle avseende!
 
Så kommer nogle huse som jeg ikke rigtig mindes udover nogle småting som at Familien Kuhlman boede der, konen hed Magda og et af børnene Vera, men udover det, så er det blankt. Derefter boede Sigrid og Henry Jensen med sin søn Bent.
 
Derimod over på den anden side, Malermester Alfred Larsen? med kone og flere børn som allerede dengang var voksne. Men jeg husker da at Alfred maler var en af dem det altid gik udover nytårsaften! Om det var fordi det var en "konkurrent" til min fars arbejde ved jeg ikke, jeg tror ikke man tænkte sådan dengang.
 
Og så var der Tømrermester Poul Andersen og hans kone Inge, børnene Poul Erik, "Søsser", Karl Alfred og Ole. Ole var den som jeg/vi havde mest med at gøre.
 
Så var der også Mads Clemmesen med hustru Nathalie.
 
Nogen som havde en datter som hed Mona.
 
I Mesterrækken boede også vor andenlærer i store skolen, Aksel Skov, hvilket nummer husker jeg ikke, men det var på højre hånd, nede fra byen regnet.
 
 
Lidt længere oppe boede "Agenten" med en søn. Hvorfor han hed "Agenten" ved jeg ikke, måske var han forsikringsmand!
 
Og så var ungkarlen Karl "Hjørnemand" på hjørnet.
 
Ned mod byen igen lå tyrestationen, og der var vi godt nok bange når vi cyklede forbi der, de store frygtindgydende tyre, som bare stod tøjrede med en tynd kæde og en pløk i jorden. Det var ikke lige sagen at køre forbi der. Men jeg kan også huske at bakken der, fra Dalsgård og op mod tyrestationen var et meget godt sted, når vi havde lavet drager, det var op og ned ad bakke, og så blæste det altid meget der.
 
Iflg. TRAP-Danmark så så Rynkeby således ud i 1950:
 
634 Landbrug, 306 Håndværkere, 57 var beskæftiged med handel, 29 med transport, 42 med administration og liberale erhverv, og så var der 106 som levede af sin pension. Ialt var der 311 husstande med 1175 indbyggere.
I 1801 var der 479 indb. 1850 : 1031, 1901: 1104, 1930: 1243
 
I 1950 var der liv og rørelse i Rynkeby, det var en levende lille by med:
Mejeri i Urup, Posthus, Læge Strøjberg, siden Svendsen, Mælkemand Rasmus, Blikkenslager, Skrædder Hansen, Maskinstation, Jørgen Rasmussen, Møllen, El-værk Ahrentsen, Præst N.J. Nielsen, siden Klok, Jordmoder Fru Hansen, siden Øsrelind, 2 slagtere, 3 vognmænd, Mekaniker Broe, 3 skoler, 2 Lillebiler, Køreskole, Vaskeri, 2 Damefrisører, 2 Barberer, Karetmager, Bødker, Maskinbygger, Mosteri, 3 Smede, 3 Murere, Bedemand, Snedker Jensen, 3 Sadelmagere, 1 Skomager, 2 Blomsterforretninger, Brødudsalg, Cafe, Bager, Tatol, Dame- og Herre manufaktur Christiansen, 1 Købmand Dyred, 3 Brugser Rynkeby, Tvinde og Urup.
 
Og så synes jeg lige at vi også skal have Rynkeby Station, Grisen fra Martofte til Odense.
Billedet er fra 1964, så det er lige før de drejer nøglen for billetsalg!

 
Dette var kort og godt hvad jeg kan huske fra min barndoms-gade. Eller som Flemming siger" Memory Lane".
Jeg takker for alle gode informationer som jeg har fået igennem mail-korrespondance med Helmuth "gartner" Andersen, Vognmand Carsten Pedersen, hans mor Esther og Hans Juul Holmegård. Flemming Vennekilde, hans søster Gitte Jensen (f.Vennekilde.) Ikke at forglemme Helge "vogmand" min fætter, og hans datter Brita Andersen i Langeskov. Og så kommer der forhåbentlig mange flere som kan bidrage.

Kaj Pedersen.

Fra KR70 webmaster:

Tak til Kaj, fordi vi har fået lov at bringe hans erindringer her på siden. Det har været sjovt at læse om livet i gamle dage. Håber der kommer mere fra Kaj's pen.

Jeg ved at Kaj gerne vil have flere billeder af gamle Rynkeby, har du nogle, så skriv evt. til Kaj Pedersen på denne emailadresse: kajpedersen@slaktforskaren.com

Gert