Mit Rynkeby. 6. Del.

"Mit Rynkeby", sjette del af Kaj Pedersen.

Nr.49 Købmandsgården, eller som vi sagde i min barndom købmand Dyred. Og som vi kan se på dåbslisten fra kirkebogen 1891,så byttede familien købmand Pedersen til DYRED.

 
Længst ned som nr.22 født datum 23 dec. 1891 blev Peter Johannes Pedersen, døbt i kirken 12 Feb. 1892 som søn af Bestyrer Hans Kristian Pedersen og hustru Maren  f. Pedersen i Rynkeby. (30 år gl.)

Billedet må være fra omkring 1955-58 med folkevognsrugbrødet, og den ældre bil foran. Nogen som kan sætte
årstal på?

Der ses også i et notat som lyder:
I henhold til Odense Byfogeds navnebevis 2 okt.1914 er hans fulde navn Peter Johannes Dyred.
(Os dat. Nr. 203/1914) og så følger en underskrift, som ikke jeg kan tyde!.
 
Så frem til 1914 hed købmanden Pedersen, og fra 2 okt. 1914 hed han Dyred.
Men allerede fra 1911 begyndte de att kalde børnene Dyred.
 
Døtrer til Tage og Lis Dyred var Hanne, Bodil og Jane
 
Det største minde fra butikkens vinduer var juleudstillingerne, dem synes vi børn var meget fine og sjove.
 
Og så kan jeg huske, at da jeg og min svenske hustru boede i Stockholm, det må have været i slutningen af 80`at Jytte var oppe og besøge os tilsammen med Jane Dyred. Men det var ikke det største problem, problemet var at Jyttes mand Ove ikke fik noget mad de dage Jytte var væk, så jeg tror jeg mindes, at Ove var på fuldkost hos købmand Dyred de dage!

Dette billede er ihvertfald fra før 1934 hvor Dyreds købmandsforretning brændte, bageriet er også siden bygget om, og foran forsamlingshuset var der ikke Rynkeby telefoncentral? Nogen som kender heste og folk?
 
Nr.51 Rynkeby bagerforretning, og som Helge siger, at der har været bagere i 2 generationer, så er 1. generation Bagermester Hans Laurits Larsen, født 26 dec. 1862 og samtidig var han landmand på matr. 1b. Det siges at de havde 20 hunde som spiste alt gammelt brød!
Hans bagerkone hed Maren Dorthea Larsen var født 6 dec. 1865. De havde flere børn, men som jeg ved om var sønnen Gunnar som tog over bageriet efter sin far, Gunnar var født 18 juni 1904, 2.gen. og han blev gift, men jeg kan altså ikke huske hvad hun hed, men nu ved jeg det, hun hed Marie bager. De havde to drenge, Knud og Hans, HAns og Helmuth gartner var rigtig gode kammerater.
I 1916 havde de 2 bagersvende som hedde Johannes Theodor Hansen og en lærling som hedde Julius Pedersen (svenden fik 600 om året, lærlingen fik 400 om året, og så havde de en tjenestepige Anna Margrethe.
 
Nr.53 Forsamlingshuset skal vi ikke os fra 50-60`hænge os så meget ved! Alla har vi oplevet vores op- og nedture der, men det blev rigtig flot da der blev bygget ny indgang, garderobe og toaletter. Hvem husker ikke alle dilettantforestillinger med Ørbæk Amatørorkester som husorkester!
Ellers var der mange gode orkestre som spillede, en gang blev vi dog meget skuffede, derfor at der var annonseret med"Pappa Bues Viking Jazz band" , men ak, de kom ikke, der kom nogle som hed "Pappa Benny`s jazz band" og de var så himle dårlige, så dem gider jeg ikke fortælle om.....men Flemming siger de var da meget gode, men det skal han jo sige, for han sad, som sedvanligt, i bestyrelsen for ungdomsforeningen. Flemming påstår at de var "næsten" på højde med "Pappa Bue", men jeg tror han skal holde sig til opera i stedet for!
Men langt tilbage i tiden, lå den gamle central på græsplænen ved forsamlingshuset. Den blev passet af to søstre som hed Lisbeth og Dorthea. Den gamle central blev brækket ned af Åge murer Hansen og Mads tømrer Andersen. Af stumperne opførte de et på Mesterrækken med salg for øje. Det blev købt af Jordemoder Karen Østerlinds mor Margrethe, det ligger på højre side efter Østerlins hus. Deres bror Chr. Jepsen var snedker og bedemand, han gjorde selv kisterne, og man sagde altid " omme i ligkistemandens hus" Det er i Nr. 76. Hans kone havde samtidig blomster. Så det var en rigtig begravningsentreprenør.
 
Nr.64 "Rynkebygård" eller hos Holmegård som vi kaldte den, har været i Holmegård´s eje i 5.generationer. Nu ejes den af Hans Juul Holmegård, Rynkeby Bygade 64.
Jeg kommer tilbage til Rynkebygård og Hans Juul Holmegård på en egen side om de gamle slægtsgårde i Rynkeby.
 
Nr. 61 Det gamle kommunekontor, hvor også alle sognerådsmøder blev afholdt. Jeg kan huske at Bjarne Lunds far var kommunekasserer, og jeg tror det var i den forbindelse familien Lund flyttede til Rynkeby og Mesterrækken.

De som arbejdede i kommunen fik også sin løn udbetalt her. Der kunne man også blive indkaldt til "torskegilde" hvis sognerådet mente at ens indkomst var opgivet for lavt. Jeg kan huske at min far engang var indkaldt tildet!!
Min far var også stævningsmand, der kom store brune konvolutter fra myndighederne med mindre konvolutter indeni med navn på dem som var blevet stævnet! Det var min far meget omhyggelig med, at ingen så disse konvolutter, de var altid indlåst, og da han var malermester, og kom rundt til rigtig mange folk, så var det jo også den rigtige person at have som stævningsmand. Det var ikke til at regne ud hvem som skulle have malet eller var stævnet.
 
Nr.63 Her boede Anton maler og hans husbestyrerinde Ragnhild og hendes mand Arnold, også kaldet Nolle. Idag er de alle døde. Men i samme hus boede tidligere Gunnar "mannik" hvis mor forsvandt under mystiske omstændigheder. Gunnars far havde lillebilsforretning med 2 biler, da konen også kørte. Det var to forskellige familier i samme hus, som egentlig ikke havde noget med hinanden at gøre.
 
Nr.65 Rynkeby Smedie. Familien Hansen. Sønnerne Hans og hans lillebror Jørgen, som jeg gik i klasse med.
De reparerede også cykler, og længst inde bagved havde de reservedelslagret til cykler. Jeg husker endnu duften af cykeldæk . Men smedien var også et sted hvor der altid var noget at kigge på, det store ildsted , hvor smedene varmede op hestesko og andre stykker jer til den form de skulle have. Jeg syntes det var fantastisk og modigt af smedene når de skulle sko hestene udenfor. Jeg kunne ikke forstå at de turde stå der med et hesteben imellem sine egne ben, og slå, trække søm ud, file hovene og sætte nye sko på med specielle søm. Men hestene, og det var jo store arbejdsheste, for os små var de jo kæmpestore som dinosaurer! Smedien blev overtaget af Hans og Jørgen, Hans døde desværre for et stykke tid siden, så nu kører Jørgen det videre. Så vidt jeg ved.
 
Nr.67 Under min barndom var Henriksens maskinværksted ikke noget særligt. Men det har det nu. Endda meget stor betydelse for Rynkeby som så, og i særdeleshed for Danmark og nationalmuseet. Historien om Rynkeby Smede.og maskinværksted er et stykke vigtig danmarkshistorie.
 
Smedeværkstedet blev solgt til maskinbygger H.C.Henriksen så langt tilbage som 1914. Indtil sin død i 1956 fremstillede han redskaber og maskiner til landbruget som små tærskeværker, kværne og sækkeløftere. Ud over sin egen produktion forhandlede han maskiner fra fra Brd. Bendix i København.
 
Men som jeg skrev tidligere, så "mærkte" man ikke dem i byen på nogen speciel måde, " det er omme ved Henriksens" sagde man bare.
 
I 1940-erne og 1950-erne havde de også indtægter indtil det lukkede ca. 1980. Det blev efter H.C`s død videreført af sønnen Erik, og det er ham jeg husker.
 
Smede-og maskinværkstedet i Rynkeby afspejler udviklingen i industri og landbrug i andelstiden. H.C. fulgte også godt med i mekaniseringen inden for landbruget, og udviklede selv forskellige maskintyper til de lokale kunder.

Derfor blev det Henriksen maskinværksted som kom til nationalmuseet, pillet ned stump for stump og genopbygget på Danmarks frilandsmuseum. De begyndte arbejdet med værkstedet i 2005 og 8 måneder fra de indledende opmålinger til færdigt, genrejst anlæg.

Nr.69 Alfred Larsen, fotograf, klaver og violinundervisning. Og så havde han også håndkøbsudsalg, med alt som ikke var på recept, men havde man medicinrecept kunne man indlevere den hos Alfred, og så fik man sin medicin nogle dage senere. Alfred fotograf var Gunnar Bagers bror.
 
Nr.75 Her boede gårdejer Carl Hansen og hans kone med 2 børn, Gerda som var den ældste, hun havde jeg meget med at gøre under en periode, og så Jørgen "hattemager" som var med i "klanen" dvs. legehjørnet, håndboldholdet osv.
Hvorfor han blev kaldt "hattemager" ved jeg faktisk ikke. Jeg har forsøgt at få det frem, men der er ingen som ved det! Gør du? Flemming mener han bor i eller ved Skanderborg!
 
Det var så slut på Rynkeby Bygade mod Kerteminde, så vi vender om, går tilbage, og forsætter mod Mesterrækken.

Her må Flemming Vennekilde ind og hjælpe til. Der er nogen slags indvielse, men af hvad? For som jeg husker var
der en indgangsdør til venstre for det store vindue til højre. Eller er jeg helt ude i hampen der?

7. og sidste del,onsdag d.9. Juni.