Sidste nyt

Generalforsamling
Bestyrelsen - 27/01

HJÆLP
 
KR70 har brug for din hjælp.
 
Indenfor det ...


Træningsstart
Herre S1 - 25/01

Seniortræning starter lørdag den 4. februar kl. 13 i ...


Januar måneds vindere
Passive medlemskort - 14/01

Januar måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...


Update på indbydelser
Webmaster - 18/12

Så er der igen nye indbydelser til indendørsfodbold.

http://www ...


Vindere i December.
Passive medlemskort - 15/12

December måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...




Webmaster - Mit Rynkeby. 5. Del.

Webmaster - Kontakt - Sådan skriver du på siden - KR70 mail

Mit Rynkeby. 5. Del.

"Mit Rynkeby", femte del af Kaj Pedersen.

Nr. 32 Peter Amerikaner, som han kalledes, fordi han havde været i Amerika, han havde en husbestyrerinde som hed Ingeborg, og det må have været hende som havde systue. Her boede også, enligt Flemming Vennekilde, Rita og Jørgen. De havde en søn Palle, som er på alder med Flemmings lillebror Jeppe.

Nr.34 Her er hullet ved at blive fyldt op med hjælp af Carsten igen. Der boede Anna og Karl fodermester. De var fodermestre på Lindstrømgård. Huset brændte i 1976. Carsten fortæller også, at en af hans første opgaver som vognmand var at rydde brandtomten. Og det med en sygeseddel har Anna fodermester passet på et tidspunkt, men den såkallede sygeseddelordning blev så vidt Carstens mor Esther, passet af Peter Poulsen i Allehuset oppe ved siden af Doktor Svendsen. Sygesedlen var en man skulle have når man skulle til lægen.
Allehuset ejes idag af, det må blive Peder Poulsens barnebarn, Henning Poulsen.
 
Nr.35 Rudolf Jensen og hans kone Katrine samt deres tre døtre, jeg husker Wanda, Signe og Åse. Signe var den kloge pige, og hun endte også i EU, hon havde hovedet til det. Dygtig pige. Wanda var mere tilbagetrukket, og holdt sig for sig selv. Men det var ikke børn som var i "legehjørnet" med os andre. Åse bor idag i det gamle "snedkerværksted" med sin mand Erland.
 
Nr.36 Sofie Kynell, ja hvem husker ikke Sofie, nu kan jeg vist godt tillade mig at kalde hende for "hon som vidste alt om alle i byen", særlig det som var graverende for visse! og som Helge og Poul også siger, sad hun forrest i kirken og kunne dirigere kirkegængere, fordi Sofie hun vidste hvornår man skulle rejse sig og sitte sig igen. Manden Josef Kynell, var murer, han kunne fortælle frække historier, og så kunne han ikke styre fingerne fra pigerne!
 
Nr.37 Vaskeriet Engdahl, Marius og Laura, over gården lå vaskeriet og strygeriet, de var otroligt flinke mennesker og de var aldrig sure på Flemming og mig når vi spillede fodbold og bolden røg over eller igennem nettet. Men de havde en hund, som holdt os på afstand når vi skulle hente bolden. Men Flemming fortæller, at en gang var de meget sure på ham fordi han hev hovederne af alle deres tulipaner som stak ud igennem deres stakit Jeg husker når det var rigtig vinter og koldt, så gik vi ind i vaskeriet, for der var godt varmt.
 
Nr.38 Det gamle vandværk, over for Vennekildes, var der andelsvaskeri. Denne bygning købte Carstens far, Anker og oprettede Rynkeby Nyvask. Ellen Vennekilde var ansat i vaskeriet, og siden købte hun og Thorkild vaskeriet, og senere flyttede de til sidst vaskeriet hjem i kælderen hos dem selv, den kælder som var "min og Flemmings" i lang tid! Bygningen med vaskeriet blev derefter solgt til Rynkeby El.
Jeg fortalte tidligere at Johannes vognmand og Valborg slagter var mit andet hjem, men så kommer Ellen og Thorkild ind på en flot tredieplads. Ellen havde, udover arbejdet med vaskeriet, også udlejningsforretning af biler, 2 folkevogne, en gammel og en ny. Jeg tror nok at kunne sige, at Hansi var en af de bedste kunder til sine søndagsture. Men inden Ellen begyndte på vaskeriet var hun på Rynkeby mosteri, og der i 50-erne var det ikke ret stort, ca. 15 arbejdere i højsæsongen. Der kunne vi køre ned med en spand æbler og bytte til most. Det var godt.
Thorkild som kørte på en af de her gamle høje knallerter, som en cykel, bare med motor på. Han arbejdede alle år nede på Rynkeby maskinfabrik hos Thyge Rasmussen. Idag,2010, bor Thorkild i Kerteminde, still going strong!
Jeg ved at Flemming siger vi var venner fra 1945, det år blev vi begge født, han den 4 juli, Amerikas uafhængelighedsdag, så på den måde husker jeg altid hans fødelsesdag, men det gør jeg nu alligevel, men Flemming og jeg, vi havde noget sammen som vi aldrig glemmer, og vi beholder det nok for os selv! Flemming
var total galen i sport, og han var dygtig, både i fodbold og i håndbold, og jeg var hans håndlanger, jeg husker engang, vi var ikke mere end 17-18 år, om det var så meget, at vi (han) havde påtaget sig at arrangere et kæmpehåndbold stævne i Rynkeby, med 4 ekstra opkridtede baner på fodboldbanen, hvor vi fik alle målene fra er mig stadigvæk en gåde. Men Hansi, trogen som var, kridtede og kridtede. Og det gik selvfølgelig godt. Jo, vi må have været 17 år, for vi spillede som ynglinge, og der var grænsen ved 17 år.Tror jeg! Flemming fik sit eget værelse nede i kælderen, med egen indgang, og der har vi laddet op mange gange inden det begav sig til et forsamlingshus, vi var altid Flemming, hans søster Gitte, Gitte og Flemming havde også en lillebror, Jeppe, som idag er træner for KR70 som jeg er stor tilhænger af, læser tit og ofte deres hjemmeside, Gitte blev gift med Uffe i Langeskov, som det gør mig meget ondt, at han gik så tidlig bort. Men livet er ikke altid retfærdigt! Og så var der søstrene Tove og Birgit Lundsgård, dem jeg nu indirekte er i "slægt" med gennem min søster Jytte, som bor med Hans Lundsgård i Kerteminde.
Men Flemming og jeg havde et kammeratskab, som desværre i en periode fra 1965 og nogle år kradsede i kanten, så har jeg ikke sagt for meget. Men idag er det okej, og det er jeg meget glad for, han er jo en travl optaget forretningsmand med mange jern i ilden, investor i golfbaner, direktør for Lyngbygårds golfbane uden for Århus, er formand for den konservative vælgerforening i Århus. Han og hans hustru Jette havde desuden 40-års bryllupsdag den 22 november 2009
 
Nr.45 Rynkeby præstegård ca.2005

 


 
Præstegården blev opført i 1893, først var der en eng med grøfter på begge sider, men siden blev det til parkeringsplads, til alle biler som skulle til forsamlingshuset. Men bog bussen kom også engang om ugen, og bankbussen fra banken, det havde ikke gået idag, så havde den blevet rånet hver uge. Som jeg husker, var der to personer, den ene var chauffør, og når banken var åben. var begge i banken!
De præster som jeg husker var Pasor Lissner, men jeg var bare 4 år da han rejste, og vor kære Pastor Klok kom, og han var der var 1949 til 1959.
 
 
Om pastor Klok fandt jeg følgende artikel i "Kristeligt Dagblad" fra den 1 december 2001.
 
Artiklen hedder: Fødselsdag i morgen:
 
" Pastor emeritus Robert Klok, Skanderborg, 80 år. Robert Jkok blev teolo kandidat ved Århus Universitet i 1948 og fik herefter arbejde som hjælpepræst i Dalum. I 1949 blev Robert Klok ansat som sognepræst i
Rynkeby og Revninge sogne på Fyn. I 1959 flyttede han til Koldingegnen, hvor han blev sognepræst i Nr. Bjært. Samtidig med dette virke arbejdede Robert Klok også som lærer ved Koldingfjord Skole. I 1969 kom han til Ålborg som
korshærspræst og kaldskapellan ved Ansgar Kirke. Fra 1976, til han gik på pension i 1983, var han tilknyttet Sct. Johannes Kirke i Århus. Igennem hele sit kirkelige arbejde har Robert Klok været særligt engageret i kirkens
sociale forpligtelser. Som nyuddannet teologisk kandidat var han assistent i Fængelsesvæsenets Forsorg og siden landsdelsleder og herredsleder for Kofoeds Skole.
Robert Klok har også gjort et stort arbejde for Kirkens Korshær, han beklædte i en årrække bestyrelsesposter på herberg, i børnehave og ungdomsklub. Meget af det sociale arbejde fandt Robert Klok inspiration til på studieophold både i Norge og USA"  
 
Pastor Klok var min præst under min barndom, fra ca. 4 års alder til 14 års alderen, og jeg kan huske mange sjove episoder i Kloks have, for det første var der dilettant om sommeren langt tilbage i haven på en udendørs scene. Jeg kan huske det så godt, for min far, Malermester Einar Pedersen, var instruktør i alle de år jeg kan huske. Og så havde præsten et meget stort hassel nøddehegn ud mod vejen, idag Hulemosevej, hvor vi har smagt mange hasselnøder som børn. jeg mindes også, at til søndags prediken var han altid ude i sidste øjeblik, og så cyklede han i fuldt kirkemundering i fuld fart, så den sorte præstekjole hang langt bagud! Var der ikke også noget med, at han ikke havde kørekort i nogle perioder, om jeg ikke husker forkert! Men en dygtig og afholdt præst var Pastor Klok.
 
Og så har der været en række præster efter Klok. De som vil vide det kan gå ned i kirken og kigge på præstetavlen.
Så bliver der også et besøg i kirken!
 
Og hvem glemmer ikke "Musene fra Rynkeby præstegård"  Forfatteren var Karl Henrik With, og blev udgivet første gang 1866.
Jeg har haft en, men da vi flyttede til udlandet forsvandt den, og det er jeg meget ked af!
Så om der er nogen som har et exemplar til salg, så er jeg køber!

 

6. Del onsdag d. 2. Juni.


© 2008-2010 Boldklubben KR70 - Udvikling og hosting af prinkk