Sidste nyt

Generalforsamling
Bestyrelsen - 27/01

HJÆLP
 
KR70 har brug for din hjælp.
 
Indenfor det ...


Træningsstart
Herre S1 - 25/01

Seniortræning starter lørdag den 4. februar kl. 13 i ...


Januar måneds vindere
Passive medlemskort - 14/01

Januar måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...


Update på indbydelser
Webmaster - 18/12

Så er der igen nye indbydelser til indendørsfodbold.

http://www ...


Vindere i December.
Passive medlemskort - 15/12

December måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...




Webmaster - Mit Rynkeby 2. Del

Webmaster - Kontakt - Sådan skriver du på siden - KR70 mail

Mit Rynkeby 2. Del

"Mit Rynkeby" anden del, af Kaj Pedersen 

 

Nr.11 Jyka var lidt senere end mine første år, her er det Elværksbestyrer Ahretntsen som regererer med sin hustru.
Dette var en mand som kunne ryte til. En mand vi børn havde lidt skræk for. En robust mand med sin moustace!
Men jeg husker da Jyka kartofler som blev til chips.
 
Nr.14 Her er det "Tatol" som dominerer i mindet, og særlig op til juletid, når alle juleartikler kom frem. Det var højtidsstunder.
 
 
Nr.15 De "gamle" i huset kan jeg ikke mindes så meget om, men faren blev kaldt fasanen, hvorfor ved jeg ikke, men derimod sønnen Hansi, hans navn var Hans Laurits, en indbiten håndbold- og fodboldfan, hvad han ikke gjordt for håndbolden og fodbolden i Rynkeby! Ikke i ledelsen, men alt det tunge arbejde, som ikke andre ville gøre,jeg ved ikke hvormange bane- streger Hansi har kridtet op, hvormange net han har sat op, både på håndbold- og fodboldmål, og jeg tror såmænd ikke der var mange som takkede ham for det! Hansi, han var der bare! Om det så var træner for småpigeholdene, så var Hansi der og dømte, træningen var det lite som så med, men han gik til opgaven med fuldt alvor.
Og var der en man kunne regne med hele året, som gik rundt til alle husstande, så var det Hansi med Julefryds-indbetaling! Og jeg synes den gang det var en fantastisk idé, så fik man da julegaver også det år!
 
Nr. 17 Her boede Peter Backmand Hansen, jeg ved at i tyverne var Peter slagter, men hvor længe han var det ved jeg ikke, jeg kan ikke huske det. Men det som jeg husker var, at Backmands var altid "et offer" nytårsaften. Jeg kan ihvertfald huske et år, hvor de "store" drenge hejste Backmands "lokumsspand"op i flagstangen!
 
Nr.16 Byens en af to herrefrisører, Svend Åge Christensens frisørsalong i højre side af huset. 2 frisørstole og bagved en række stole for ventende kunder, det var et fantastisk syn den sidste fredag før juleaften hvert eneste år, hvor alle karlene ude fra gårdene kom og skulle klippes fine til jul. Der var der kø, og Christensen holdt ikke op før køen var tom.
Fra salongen kunne man gå ind i tobaks- og slikforretningen og det var fru Christensen som forestod den. Der kunne man købe det meste. Bl.a. en "tivoliblanding" en blanding af forskelligt slik. Og til nytår købte vi fyrværkeri og krudt. De havde alt. vi lidt mindre købte for det meste knaldperler og små lynkinesere. Dengang var der ikke alle de store "bomber" som findes idag, ganske vist ulovligt, men det strunter folk i. Bl.a. krysatenumbomber tror jeg de hedder. Livsfarlige. Den gang var det sjov og ballade hos alle som ikke havde taget havemøbler, låger, lagt flagstangen ned, osv. Mange måtte rundt i byen nytårsdag for at finde sine ting og sager. Men sjovt var det.
De havde tre døtre, Margit, som jeg gik i klasse med, Alice, som var lidt ældre, og så den ældste, og jeg kan ikke huske hvad hun hed, men hun var jo også "gammel"!! Men nu ved jeg, at hun hedder Laila! Og så havde de også en søn, Alex barber som han blev kaldt. Og så var der også en storebror Duan, som desværre omkom ved en trafikulykke nede ved stationen.
Et minde står meget stærkt, og det var "mordet" hos barberen! De havde et udhus med brænde og værktøj, og der havde de fået rotteinvasion, med masser af huller i gulvet, det var jordgulv, og så fik de den glimrende idé, at de skulle "gasse" rotterne op af hullerne, og når de som kom op, så stod der en flok mænd med spader og skovle, og så skulle rotterne aflives, Helges version er lidt mindre blodig, og jeg må tro på hvad han siger, han er jo lidt ældre, så det var lidt mindre dramatisk end bøsser! Men historien bliver ikke mindre spændende af den grund. Han mener de "nakkede en 16-17 stykker!
Gassen skulle leveres af vogmanden Johs.Pedersen, min farbror, med udstødningsgas, så der blev monteret en slange på udstødningsrøret, slangen ført ned i et hul, og så gassede Johannes og Helge alt hvad lastbilen kunne holde til, og så kom der også rotter op af hullerne og " blodbadet i Rynkeby" kunne begynde!
Dette må have været i starten af halvtredserne, for jeg var ikke ret stor, men DET var stort!!
 
Nr.19 Det er Argon Broe jeg husker, jeg ved at hans far også var der, men det er Argon jeg husker, med cykelforretning og bilværksted samt tankstation, Chevron. Cykelværkstedet lå længst ind inde bagved, det var jo helst biler Argon ville reparere. Han kunne få alle gamle biler, og på den tid, var der mange gamle biler, til at køre igen. Og værkstedet er stadigvæk i drift med 3. generation. Jeg tror det er Henrik Broe.
 

 
Den sorte bygning til højre for bilen var Broes garage, som vi kaldte den, og til højre for den, vi kan ikke se den, men det var vores "garage" som blev blev brugt til koks,briketter, og træ, og så var der "lokummet" også, så det var såmænd ret hyggeligt at sidde inde unde dueslaget og "slå en lille en" !


 
                               
Rynkeby Autoværksted/ Henrik Broe og til højre ser vi min fars, Einar Pedersens malerværksted. Troligen var det denne tilbygning min Tip-oldefar, Hans Nielsen flyttede ind i og boede der i 1821 og til hovedhuset blev bygget færdigt i 1825.

 

 

3. del, d. 12 Maj.


© 2008-2010 Boldklubben KR70 - Udvikling og hosting af prinkk