 |
Herre S1
- Træningstider
- Links til modstanderne
- Målscorere 09-10
- Ferie & Opstart Efterår 2010
- Kalender S1 efterår 2010.
- Spillerne
- Kampprogrammer S1
Høj høj KR70 moral
Serie 1: KR70 - Faaborg 4-3 (0-1)
23. min. 0-1 David Snedker, 51. min. 0-2 Thomas Møller, 55. min. 1-2 Kristian Knudsen, 62. min. 1-3 Thomas Haastrup, 80. min. 2-3 Anton Larsen, 89. min. 3-3 Anders Walther, 95. min 4-3 Anders Walther.
En refleksredning af Rasmus Kirk et kvarter før tid blev meget afgørende i fredagens serie 1 kamp mellem KR70 og Faaborg. KR70 var på det tidspunkt bagud 1-3 og endnu en scoring til gæsterne havde lukket kampen. Istedet fik KR70 et bemærkelsesværdigt come back, og det blev på mirakuløs vis til tre point via en 4-3 sejr i en utrolig fair kamp, ledet af en meget kompetent dommer, der ikke måtte trække et eneste kort.
I modsætning til sidste hjemmekamp mod Ringe virkede KR70 klar fra start, men modstanderen var endnu mere klar. For første gang efter oprykningen blev KR70 sat under et konstant pres, og gæsterne gav aldrig ro til at hjemmeholdet kunne få sit spil rigtig i gang. Første halvlegs eneste scoring var også en konsekvens af et højt boldpres, hvor Faaborgs David Snedker erobrede bolden midt på banen, og alt for nemt satte fem modstandere incl. målmand Rasmus Kirk og trillede bolden ind - et rigtig flot mål. En opsang i pausen hjalp lidt på KR70's spil, men det var stadig gæsterne der var i teten, og en lidt heldig scoring til 2-0 kort efter sidebyttet så ud til at knække værterne, Men heldet vendte, og en lige så heldig reducering fem minutter efter ved Kristian Knudsen gjorde godt, og KR70 fik nyt mod på livet. Det blev dog hurtigt vendt. Et nyt boldtab midt på banen, blev promte straffet og gæsterne var igen i front med to, og det kunne som indledningvis nævnt, nemt være blevet til tre. Istedet knækkede Faaborg fuldstændig de sidste 15 minutter, og set udefra virkede det som om det høje pres i de første fem kvarter gav bagslag i slutfasen, Holdet, og specielt de bagerste fire, så meget slidte ud, og da KR70 kom længere frem på banen gav det bonus. Anton Larsen erobrede flot bolden fra to Faaborg spillere, og udplacerede keeperen, og det gav virkelig hjemmeholdet blod på tanden. Presset blev intensiveret, og to næsten identiske scoringer, i sidste minut og fem minutter ind i overtiden, blev afgørende. Begge gange var det en høj aflevering fra Jonas N. Kristensen, der trods sygdom i kroppen spillede hele kampen, til Anders Walther der begge gange kynisk udplacerede en ikke helt sagesløs Faaborg målmand. Meget flot af den unge Walther, der har udviklet sig helt enormt i det forgangne år i Fjordager / B1909, og trods kun fem 1. holdskampe for KR70 og og stadig alderen til ynglingefodbold, spiller som en rutineret senior.
Det var en hård skæbne for Faaborg, der set over hele kampen havde fortjent mindst det ene point, men for 3. gang i fire kampe sikrede KR70 sig serie 1 point i slutfasen, og de unge spillere skal roses for høj moral. Trods modgangen er der aldrig optræk til frustration overfor medspillerne, og det har vist sig at bære frugt i den sidste ende. Samtidig er hele holdet via en god træningsindsats i form, og formår at holde dampen oppe i samtlige 90 minutter, og truppen er så bred at der kan skiftes ud, uden det svækker helheden. Både Carsten Nielsen og Mads Daniel Petersen kom ind i 2. halvleg, og de havde begge en afgørende finger med i spillet da kampen vendte.
Der var naturligvis stor glæde i KR70 lejren - både over de tre vigtige point, men også over den flotte måltavle, der fik sin debut ved kampen. KR70 spiller igen næste søndag på Thurø.
Se billeder fra kampen her.
|  |