Mit Rynkeby 1. Del

Som jeg husker den under mine første 18 år i byen. D.v.s. fra 1945 og til omkring 1963.

Af Kaj Pedersen.

Der vil altid være noget som hænger med, stort som småt, episoder som man aldrig glemmer, venner og kammerater som man ikke har set siden, nogle få, som man har kontakt med. Sådan vil det altid være når man vokser op i små landsbyer som Rynkeby. På billedet ovenfor har husene nummer, jeg kan ikke huske hvornår Rynkeby fik gadenavne med numre, og på dette er der også matrikeknumre med, men husnr. jeg tror det var efter 1955! Men det er også ligemeget, for nu har jeg noget at holde mig til, når jeg vil fortælle lidt om mit barndommens Rynkeby. Jeg har også været så heldig, at kunne låne lidt oplysninger fra " Byvandring i Rynkeby ", skrevet af Poul Madsen og Helge Pedersen (min fætter), men jeg har meget mere at fortælle, set fra en drengs horisont, og som jeg har oplevet. Helge og Poul er jo lidt ældre!

Rynkeby Bygade
 
Nr.1 Dalsgård. En af de største gårde i Rynkeby, desværre måste den rives ned, da alderdomshjemmet skulle bygges.
Min storebror Mogens hjalp meget til deroppe som mindre dreng, min søster Jytte har fortalt, at hun mange gange måtte springe derop med en madpakke til ham, for der var ikke noget med, at han bare kunne gå hjem og spise. Jeg husker den som en meget flot bindingsværkgård med rødt træværk.
 
Nr.3 på den anden side af vejen boede hjemmesygeplejersken i Rynkeby, Esther, hendes mand Anker og sønnen Carsten, min søster Jytte havde meget bevær med sine ben, og da kom sygeplejersken et par gange om ugen og gav Jytte indsprøjtninger. Siden hen flyttede familien Pedersen til Tvinde, hvor Anker overtog vognmandsforretning efter sin far, og efter Anker var det så Carsten som byggede op en meget stor vognmandsforretning, og efter hvad jeg har forstået, har de det meste af Fyns fragtmandskørsel, hvor bl.a min søster Jyttes søn Arne er mangeårig chauffør på fragtruterne. Et lille korriosum. Carstens søn, Peder er nu kæreste med Jeppe og Merete Vennekildes datter Louise.
 
På den anden side, det må være Hundslevvej, boede kørelærer Ditlevsen i sin hvide bungalov, og i min tid var der også central der, og jeg tror, at det var en af de " kolde jomfruer" som sad der og ekspedierede samtal, og hørte på alle samtal, om det passede hende. Men efterhånden er der kommet oplysninger som siger, at de" kolde jomfruer" var nede på den gamle telefoncentral ved forsamlingshuset.
Der var også en lille telefonboks man kunne gå ind i, om man ikke turde ringe hjemmefra, spørg bare Flemming Vennekilde, som var min allerbedste ven og kammerat i disse år, vi har stået nogle gange i den boks!!
 
Nr. 10 Rynkeby forskolehvor vi gik første og anden klasse, hveranden dag, jeg tror at første klasse gik mandag-onsdag og fredag, og anden klasse tirsdag-torsdag og lørdag, elle også var det omvendt! Men hveranden dag var det.
Vi havde fru Holm, hun hed Jenny, og det er Helmuth gartner helt sikker på, tak Helmuth! men hendes mand hed Hartvig,
og han kørte motorcykel med sidevogn! Jeg har kigget i kirkebøgerne for Rynkeby, og der står at Hartvig Holm var søfyrbøder, født den 2 marts 1902 (som min far 1902) i Kviteberg, Lyngens sogn, Prestefjeld Norge. Han og Jenny blev gift 20 juni 1936 i Stubberup. I forskolen skrev vi på griffeltavler, og for at torke tavlerne rene, så var der oppe ved katederet et fad med vand. Det kugtede ganske forfærdeligt! Når der stod gymnastik på programmet, så foregik det ovre på sportspladsen. Fru Holm var meget flink mod os børn,og Jytte, min søster har fortalt, at da jeg blev konfirmeret fik jeg en gave og Jytte et brev fra fru Holm, hvor der stod, at hun( jytte ) havde været rigtig dygtig med mig, altid fin og ren i tøjet, og det skulle hun være stolt over!  
Det var anderledes da vi kom ned i den "store" skole til lærer Sørensen, der var der øretæver i luften, eller spanskrøret, men også skammekrogen var meget almindelig afstraffelse, samt når han knipsede os i baghovedet med fingerne, og når det var rigtig slemt, så hev han os i ørene og hev os over skolepulten!

Nr.12 Rynkeby café, tilholdsstedet for os unge drenge og piger, dog mest drenge, vi sad altid på rækværket ind mod skolen, og kommenterede alt og alle. Det var Martha Jensen som bestyrede det, og hendes mand Rasmus arbejdede på Kerteminde jernstøberi.
De havde to drenge, storebror Holger og lillebror Preben. Holger var stor som et brød, men godheden selv, Preben lidt mere stille og forsagt. Men fodbold kunne de spille, Holger som en tung centerforward, som skød på alle bolde han fik, sommetider gik den i mål, men ligeså ofte røg den over hegnet ind i dyrlægens plantage. Preben var en solid centerhalf. De fik brød hver dag fra Revninge bageri, og den absolutte favorit var "alenstangen" den var en alen, og den var med masser af sukkercreme og kanel. Jeg kan smage den endnu! Man kunne få stykker til priser af 25 øre eller 1 kr. om man ville det. De havde også en café, men hvor mange gæster der er et stort spørgsmål, men Rynkeby skakklub holdt til der en gang om ugen, og så fik familien Jensen fortrække ind i den bageste stue.

FORTSÆTTES I NÆSTE UGE.