Fra efterårets start slås der hårdt ned på de klubber, der anvender ulovlige spillere.
Det har Lunde G&IF nu fået at mærke, efter at FBU Disciplinær netop har behandlet en sag om brug af ulovlige spillere på Lundes serie 5 hold.
Lunde benyttede sig af 6 spillere på klubbens serie 5 hold tirsdag, spillere der lørdagen forinden havde spillet for klubbens serie 4 hold. Spillerne var derfor ikke spillet fri til nedrykning jf. turneringsreglementet § 9.1.
Lunde idømmes en bøde på kr. 6.000,-. Ligeledes tildeles de 6 spillere + træner alle 2 dages karantæne.