Herre S1
- Træningstider
- Links til modstanderne
- Målscorere 09-10
- Ferie & Opstart Efterår 2010
- Kalender S1 efterår 2010.
- Spillerne
- Kampprogrammer S1
KR70 indledte med sejr
Pokalturneringen 1. runde: HOGG - KR70 1-2 (1-1)
8. min. 0-1 Kristian Nygaard, 10. min. 1-1 HOGG, 93. min. 1-2 Anton Larsen.
Uden at imponere kom KR70 tirsdag aften en runde videre i pokalturneringen, da kampen i 1. runde mod HOGG blev vundet 2-1.
Kampen startede livligt, og indefor de første seks minutter havde KR70 fire pæne chancer for at bringe sig foran. Den femte chance blev udnyttet af Kristian Nygaard, og så var der lagt op til målfest med gæsterne i hovedrollen. Det blev dog forpurret to minutter efter, da HOGG's suverænt bedste spiller, scorede det der aspirerer til at blive årets mål på "HOGGson Park", med et flot flot venstrebenshug fra godt 30 meters afstand.
Resten af halvlegen var KR70 dominerende, og kom også frem til rigtig mange chancer, men skarpheden manglede, og istedet var HOGG meget tæt på at bringe sig foran kort før pausen, men en flot redning af Rasmus Kirk forhindrede det.
En gedigen skideballe fra træner Ulrik Jepsen i pausen, vækkede KR70 spillerne, der gennem hele 2. halvleg var overlegne, dog med enkelte farlige kontrastød fra værterne. Efterhånden som minutterne gik, trådte KR70's bedre træningstilstand mere og mere frem, men til gengæld var det tydeligt at HOGG havde to betydende kampe i benene, mens det var KR70's første kamp af betydning i denne sæson. Den ene chance større end den anden blev brændt, og specielt Anders Walther har haft svært ved at falde i søvn tirsdag aften.
Bedst som alle havde indstillet sig på forlænget spilletid, slog KR70 til tre minutter inde i overtiden, da Anton Larsen via en HOGG fod scorede det forløsende sejrsmål.
På et KR70 mandskab, hvor stort set alle spillede under normalt niveau, var det dog glædeligt at holdet endnu en gang formåede at styre en kamp mod en svagere modstander, så må skarpheden komme på bedre og mere jævne baner, forhåbentlig allerede på søndag hjemme mod Egebjerg.
KR70's modstander i næste runde af pokalturneringen tirsdag d. 4. maj er sydfynske FC Kurant fra serie 3.2. Kampen spilles i Svendborg.

Bo Refstrup vinder en hovedstødsduel.

Ulrik Jepsen runder af. En aften med blandede følelser.
|