Sidste nyt

Generalforsamling
Bestyrelsen - 27/01

HJÆLP
 
KR70 har brug for din hjælp.
 
Indenfor det ...


Træningsstart
Herre S1 - 25/01

Seniortræning starter lørdag den 4. februar kl. 13 i ...


Januar måneds vindere
Passive medlemskort - 14/01

Januar måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...


Update på indbydelser
Webmaster - 18/12

Så er der igen nye indbydelser til indendørsfodbold.

http://www ...


Vindere i December.
Passive medlemskort - 15/12

December måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...




Herre S1 - Fodbold i Rynkeby.

Herre S1 - Træningstider - Links til modstanderne - Målscorere 09-10 - Ferie & Opstart Efterår 2010 - Kalender S1 efterår 2010. - Spillerne - Kampprogrammer S1

Fodbold i Rynkeby.

På tirsdag d. 6. April kl. 18.30 i Rynkeby, er der lagt op til lokalopgør mod Birkende Boldklub. Det er dog en ganske fredelig træningskamp, hvor begge hold skal have finpudset detaljerne inden turneringen starter.

Birkende ligger pt. på en 8. plads i serie 2, hvor de kæmper for at undgå den frygtede streg nederst i tabellen. Birkende er et noget forynget hold siden vi sidst mødte dem i serie 2, det er nu et hold med en god blanding af rutine og ungdom. Siden sidst vi mødtes har holdet også fået ny træner, nemlig den rutinerede spiller Ricky Frederiksen.

Ubekræftet forlyder det, at den tidligere træner Henrik Helveg er vendt tilbage til klubben, efter et visit i FC Hjallelse. Han skulle nu fungere som ungdomskonsulent i klubben og holdleder for deres bedste seniorhold.

Da KR70 har haft mange skader i opstartsfasen og har benyttet mange forskellige spillere i træningskampene, har der ikke været de store muligheder for at afprøve forskellige aftaler, frisparkskombinationer m.m. Det er nu sidste udkald for at teste om tingene virker, så mon ikke kampen mod Birkende vil bliver brugt til at teste diverse variationer ved dødbolde m.v.

De mange skader i foråret har også betydet at andre har fået chancen. Her kan bl.a. nævnes Jakob Due, der spillet fornuftigt og fået ”blod på tanden” til træning også. Christian Sørensen er også tilbage efter et par års ”semipause”. Mikkel Tønnes er også en af dem som har taget skeen i den anden hånd, ved at have en meget stabil træningsindsats.

Vi har også set at afløserne er klar. I træningskampene har et par af vores U19 spillere fået chancen. Her kan bl.a. nævnes at Nikolai Larsen har spillet stort set fejlfrit i midterforsvaret i 120 minutter. Martin Hansen har været på mål et par gange og han har også gjort det rigtigt godt. Mikkel Skræp og Martin Oliver også har deltaget og gjort en god figur.

I skrivende stund kendes KR70’s startoptilling ikke med sikkerhed, da holdet stadig plages af små og store skader. Det er bl.a. Martin Krogh, Kristian Nygård og Jakob Due, det er gået udover. Til gengæld er David Andersen startet op, efter en vellykket eksamen, der bl.a. bød på et 12-tal.

Jeppe vil komme med en holdoptilling her på siden, når den kendes med større sikkerhed.

Benyt lejligheden til at nyde det gryende forår (DMI lover pt. 10-12 grader tirsdag aften) og se de to lokale hold i en træningskamp, som efter undertegnedes mening godt måtte blive en tradition.   

 


Gert

 

Fra et af holdenes tidligere møder i Serie 2.


© 2008-2010 Boldklubben KR70 - Udvikling og hosting af prinkk