Søndagens træningskamp mod Nyborg indbragte endnu et knebent nederlag, men trods det var der endnu en gang meget at glæde sig over. Forsvarsmæssigt stod vi rigtig godt, og Martin Hansen var atter en sikker sidste skanse i målet, og imponerer med sine sikre indgreb. Angrebsmæssigt skaber vi alt for lidt. Det skyldes primært de mange udskiftninger, og er noget der skal arbejdes med den kommende periode.
Kampen var indledningen på vores "engelske uge" der byder på tre kampe på kun syv dage. De næste kampe er mod Faaborg (i Svanninge torsdag kl. 19.15) og på udebane mod Otterup på lørdag kl. 14.00.