Sidste nyt

SOMMERFEST
Opslagstavlen - 23/05

Torsdag d. 31. maj

17.00 Pladsen åbner

17.30 - 19 ...


Øens hold.
Opslagstavlen - 19/04

Hermed et lille slag for Øens hold Facebook side.

Her kan ...


Vindere i marts
Passive medlemskort - 08/03

200 kroner på nr. 185:

Lars Jeppesen, Rynkeby Bygade 25

 


125 ...


Referat fra trænermøde
Opslagstavlen - 19/02

    Referat af trænermøde d. 19-01-12


Punkt 1: Finn Refstrup ...


Februars vindere
Passive medlemskort - 14/02

 

 

 

200 kroner på nr. 46:

Niels Gunner Jensen, Lange Gyde 5A ...




Opslagstavlen - Stor modstand mod halvårsturnering.

Opslagstavlen

Stor modstand mod halvårsturnering.

KR70.dk har modtaget en mail fra Fåborgs træner Henrik Hansen. Det er et åbent brev til FBU, som også er sendt til diverse medier.

Henrik Hansen er stærk modstander af den nye turneringsform som blev vedtaget på FBU's delegertmøde i Ringe, små 14 dage siden. Her blev det vedtaget at alle hold under FBU nu skal spille halvårsturnering.

For dem der evt. ikke er klar over det, stemte KR70 imod foreslaget, som blev vedtaget med 79 for og 35 imod.

Det er åbentbart ikke alene i KR70, den nye turneringsform har været til debat, i følge Henrik Hansen har flere trænere på Fyn talt sammen om den nye turnering.

Jeg har på KR70's forum lavet en lille afstemning, hvor du kan stemme for eller imod halvårsturneringen. Desuden vil jeg gerne opfordre alle til at komme med kommentarer m.v.
http://www.kr70.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=123&start=0

Herunder kan du læse Henrik's brev til FBU.

 

Gert

 

Du kan evt. hente artiklen som PDF HER

Henrik Hansen skriver:

 

Er fynsk seriefodbold på vej mod afgrunden??

 

 

Som aktiv udøver, træner og tilskuer til et utal af seriekampe på alle niveauer i FBU-regi gennem de sidste 10 år, er det med frygt for udviklingen og fremtiden, at jeg må konstatere at FBU nærmest er gået i selvsving og med nye tiltag er i gang med at dræbe fynsk seriefodbold. Efter dialog med et utal af trænere fra Albaniserien og ned til serie 2, ønsker jeg/vi at råbe vagt i gevær, inden fynsk fodbold graver sin egen grav.

FBU og et fåtal af deres medlemmer (primært fra serie 3 & 4 klubber) har vedtaget, at ændre den nuværende turneringsform, fra den normale form med sæsoner som strækker sig over 12 måneder, til ½ års turneringer hvor op- og nedrykning er på spil hvert halve år.

I midten af november kunne man på FBU’s hjemmeside læse, at de ønskede at tage den nuværende turneringsform op til revurdering og at der skulle være afstemning omkring en ny turneringsform på deres delegeretmøde allerede i januar. Her er det vi er flere trænere som har spurgt os selv: Er denne timing ikke fuldstændig skæv?

Skæv timing fordi alle serieklubber på dette tidspunkt ligger stille. Både ledere, træner og spillere får en tiltrængt pause uden måske at snakke sammen.

Den nye turneringsform som der er vedtaget, har været testet, i serie 3 & 4 gennem de sidste par sæsoner med blandet succes

Min og andre træneres vurdering er, at det er de klubber med kun 1 seniorhold i enten serie 3 eller 4, som kan se en chance for hurtige avancement med deres gennemrutinerede mandskaber, hvoraf hovedparten er spillere på +27 år. På trods af den blandede succes med den halvårlige turneringsform i de lavere serierækker, ønsker FBU nu at indføre denne fra serie 4 og op til Albaniserien. 

– Hvorfor er det så, at min og andre træneres beklagelse og forundring kommer til sin ret?

FBU argument for den nye turneringsform er, at man ønsker at gøre rækkerne mere ”spændende og attraktive for tilskuerne”. For tilskuerne? Ja, men hvad med spillerne (ikke mindst de unge) og deres udvikling?

Fra mit synspunkt som træner, vil den nye turneringsform medføre total resultatorienteret fodbold- Med stor risiko for at miste fokus, at udvikle teknisk fodbold,  samt talentudvikling og dermed en stor fare for at miste en stor del af unge mennesker i en sportsgren som i forvejen bliver færre og færre.

Langt de fleste trænere, som har muligheden for og ønsket om, at fremme de unges udvikling, står magtesløs når de får et kuld unge knægte på 17-19 år op i en seniortrup. Det sker fordi man skal forvente en vis tilvænningstid til deres fremtidig fodboldliv som senior.

Den nye turneringsform fremme ikke de unges muligheder fordi, det vil være de færreste trænere som tør satse på de unge frem for de gamle, for hvis du taber de første 3-5 kampe så er nedrykningen nærmest en realitet. Selvfølgelig skal de unge benyttes hvis de er bedre end de ældre spillere. Men det viser sig ofte, at hvis de ikke er bedre end de ældre fra start, så kan de med den rette træning/træner rykke sig enormt meget på nogle måneder som seniorspiller ved at få tid, tilliden og chancen for langsomt at blive integreret i seniorlivet, MEN DET KRÆVER TID og det er netop det man ikke får i den nye form.

Det lugter langt væk af, at vi risikere, at ender med det scenarie som der var en del år tilbage, hvor udfaldet af manglende brug af unge spillere resulterede i, at der blev skabt flere nye hold i serie 4 og 5, som hovedsagligt var unge spillere der ikke fik chancen på et 1. hold i deres respektive klubber. Ønsker man, at ende i en lignende situation igen?.

Jeg tror godt jeg kan tillade mig at sige, uden nogen bliver fornærmet at niveauet i Albaniserien og nedefter, er faldet henover de sidste 10 år. Interessen for kampene er forsvundet og de store åbenlyse talenter bliver i en stadig tidligere alder, hentet til de store klubber samt de øvrige unge mennesker finder andre interesser. Er denne nye turneringsform, virkelig måden hvor niveauet kan hæves? Jeg tvivler meget.

Samtidig syntes jeg, man har glemt at kigge på hvordan det påvirker klubbernes økonomi (Ref. Don. Ø). I en verden hvor der bliver færre og færre sponsorpenge, mange endda sikkert baseret på hvad række man spiller i, vil dette medføre en massiv arbejdsbyrde i alle klubber, da man nu hvert ½ år skal ud at genforhandle disse og mig bekendt er frivillige arbejdskræfter, ikke noget som hænger på træerne.

Jeg mener FBU vil gøre sig selv en kæmpetjeneste, ved at lade afstemningen fra delegeretmødet i Ringe gå om og det er hurtigst muligt. Så har klublederne og deres trænere mulighed for at tale sammen samt at vide, hvilke konsekvenser dette tiltag vil have for fynsk seriefodbold. Så kan man lave en ny afstemning. Mange trænere/ledere har slet ikke været bekendt med det afholdte møde. Hvis så resultatet stadigvæk vil være en vedtagelse, så har fynsk fodbold talt, men min overbevisning er, at dette ikke er tilfældet.

Lad mig slå fast, at denne artikel er holdningen fra mig selv som træner, men også klubben FB&IF jeg repræsentere. Men samtidig har jeg opbakning fra et utal af trænere fra Albaniserien og ned til serie 2. Desværre har langt de fleste tilfælde ikke har været opmærksom på denne afstemning. En afstemning som kan få store konsekvenser for den nærmeste fremtid. Det man bygger op over flere år kan blive ødelagt på en måned!!.

 

MVH – Henrik Hansen FB&IF

 

 


© 2008-2010 Boldklubben KR70 - Udvikling og hosting af prinkk