 |
Herre S1
- Træningstider
- Links til modstanderne
- Målscorere 09-10
- Ferie & Opstart Efterår 2010
- Kalender S1 efterår 2010.
- Spillerne
- Kampprogrammer S1
KR70 heldet udeblev
Serie 1: KR70 - Krarup / Espe 0-2 (0-0)
48. min 0-1 Frederik Egedal, 80. min. 0-2 Mads Andersen.
KR70 tabte den vigtige topkamp til Krarup / Espe med 0-2, og nøjagtig som forventet viste gæsterne sig at være toptændt fra start. Det var KR70 også, og det betød en intens kamp i et højt tempo, og på et efter forholdene højt niveau. Det held der har tilsmilet KR70 de sidste spillerunder var totalt væk, og de chancer der på det seneste har givet mål, blev på det skammeligste misbugt. Det skal retfærdigvis siges at midtfynboerne også havde masser af chancer, og at deres sejr var helt i orden , men cifre som 6-4 havde været mere retvisende. Det forhindrede to gode forsvar med to fremragende målmænd i spidsen.
Den helt store forskel på Krarup / Espe holdet i forhold til sidst holdet var på besøg var målmanden. Søndagens udgave var en to meter mand, der ustrålende masser af autoritet, og han havde let ved at plukke de bolde ned, som KR70 sendte ind i luftrummet foran målet. Sidst midtfynboerne var besøg, hvor KR70 scorede fem gange bl.a. på to hovedstød, havde målmanden øgenavnet "stump", og så er den forskel vist synlig.
Efter en målløs 1. halvleg, med to store chancer til hvert hold, kom gæsterne foran tre minutter efter sideskiftet. De havde valgt at blive ude i kulden i pausen, mens KR70 gik ind i varmen, og inden man kom sig over kuldechokket, var Krarup / Espe foran. En tackling endte lidt heldigt hos en helt fri Frederik Egedal, der passerede Rasmus Kirk i målet. Efter det havde værterne flere store chancer for udligning, og pressede godt på, men en udvisning af Kristian Knudsen et kvarter før tid, tog toppen af det pres, og i overtal lykkedes det Mads Andersen at score til 2-0 og sikre sejren. I slutminutterne var der skydetelt i begge ender men det blev ikke til flere scoringer, selvom Rasmus Kirk blev passeret endnu en gang. Målmanden lå dog skadet, og umiddelbart inden Krarup / Espe kunne score i et tomt mål, fløjtede dommeren, så den uheldige målmand kunne få behandling - fair play i højeste potens.
På et KR70 hold, hvor Rasmus Kirk i særklasse var bedste spiller, gjorde Mads Daniel Petersen det også godt, men det er tydeligt at der i bl.a. Bo Refstrup og Jakob Kjærs fravær, er trukket meget store veksler på flere af KR70's nøglespillere, og silken er ved at være lidt tyndslidt nu. Der er ingen tvivl om at holdet har godt af vinterpausen der venter om en uge. Signalet fra træner Ulrik Jepsen var da også at ugen ville byde på meget let træning inden næste lørdags hjemmekamp mod Horne, der markerer afslutningen på en rigtig god halvsæson, og uanset resultatet vil KR70 være med i den sjove ende, når der startes op igen efter nytår.
|  |