Sidste nyt

Generalforsamling
Bestyrelsen - 27/01

HJÆLP
 
KR70 har brug for din hjælp.
 
Indenfor det ...


Træningsstart
Herre S1 - 25/01

Seniortræning starter lørdag den 4. februar kl. 13 i ...


Januar måneds vindere
Passive medlemskort - 14/01

Januar måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...


Update på indbydelser
Webmaster - 18/12

Så er der igen nye indbydelser til indendørsfodbold.

http://www ...


Vindere i December.
Passive medlemskort - 15/12

December måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...




Herre S1 - KR70 med helt i top

Herre S1 - Træningstider - Links til modstanderne - Målscorere 09-10 - Ferie & Opstart Efterår 2010 - Kalender S1 efterår 2010. - Spillerne - Kampprogrammer S1

KR70 med helt i top

Serie 1: KR70 - Kirkeby 2-1 (1-1)

22. min. 0-1 Peter From-Hansen, 35. min. 1-1 Troels Refstrup, 69. min. 2-1 Anders Walther.

Det blev til den forventede KR70 sejr i lørdagens kamp mod Kirkeby, men hjemmeholdet måtte kæmpe hårdt før de tre point var i hus. Sejren var yderst fortjent, men havde Kirkeby haft det nødvendige held, kunne de være taget tilbage det sydfyn med det ene point.

Kampen fik en livlig indledning. KR70 virkede tændt fra start og Kirkeby havde ikke tænkt sig at køre til den modsatte ende af øen, for at spille defensivt, og hele kampen spillede de frisk til, konstant med flere mand i front. Allerede efter 10 sekunder havde KR70 sit første hjørnespark, og indenfor de første 10 minutter tilspillede holdet sig tre oplagte chancer til en tidlig føring. Det mislykkedes, og istedet kunne gæsterne midt i halvlegen bringe sig foran, da Peter From-Hansen lidt for let slap igennem KR70 forsvaret, og udplacerede en sagesløs Rasmus Kirk i målet. Det rystede hjemmeholdet, der den næste periode var ude af kampen, men kort efter den halve time kom udligningen. Et frispark fra Kristian Nygaard, passerede hele vejen gennem feltet, og ved den bagerste stolpe kunne Troels Refstrup forholdsvis nemt "mave" bolden i mål.

KR70 benyttede pausen til at sætte en "sulten" Anders Walther på banen, og han kvitterede for tilliden, ved midt i halvlegen at score det der skulle vise sig at blive sejrsmålet. Opskriften var stort set den samme som ved det første mål - et Kristian Nygaard indlæg fra venstre blev ved den bagerste stolpe skubbet i mål. På det tidspunkt var Kirkeby's målmand gået ud med en skulderskade, og den markspiller der erstattede ham, så ikke for godt ud i den situation.

Kampen var hele vejen igennem præget af mange nærkampe, hvor fysikken hos begge hold blev brugt flittigt, og det gav selvsagt mange situationer, hvor dommeren måtte skride ind. Det gav en del frustrationer hos begge hold i 1. halvleg, men afgørende for resultatet, evnede KR70 efter pausen at fokusere på kampen, i modsætning til gæsterne der kampen igennem havde mange konfrontationer med manden i sort, og det endte da også med at Kirkeby i slutfasen modtog et rødt kort for brok.

På et homogent KR70 hold, var der flest stemmer til Kristian Nygarrd for oplæg til to mål, og til David Andersen, der igen flot vikarierede i midterforsvaret for en skadet Jakob Kjær.

Med de tre point tilbageerobrede KR70 2. pladsen i rækken, inden den svære kamp i Tårup søndag eftermiddag. Netop Tårup imponerede i denne spillerunde ved at spille uafgjort på udebane mod topholdet Langeskov.

 


© 2008-2010 Boldklubben KR70 - Udvikling og hosting af prinkk