Herre S1
- Træningstider
- Links til modstanderne
- Målscorere 09-10
- Ferie & Opstart Efterår 2010
- Kalender S1 efterår 2010.
- Spillerne
- Kampprogrammer S1
Stolpe ind for KR70
Serie 1: KR70 - Ringe 2-1 (1-1)
18. min. 0-1 Nicolai Franck, 22. min. 1-1 Martin Krogh, 82. min. 2-1 David Andersen.
Marginalerne var igen på KR70's side, da det torsdag blev til en trods alt velfortjent 2-1 sejr over Ringe. Langt hen i kampen tegnede det til at de to hold ville dele point, men en efter Ringes mening, kontroversiel dommerkendelse afgjorde kampen 12 min. før tid. En af utallige fejlafleveringer i KR70 forsvaret, var tæt ved at blive opfanget af Ringes hyperfarlige angriber Henrik Taylor, der i sin iver for at nå bolden ramlede sammen med KR70 målmand Rasmus Kirk. Det takserede dommeren til farligt spil, og gult kort. Det betød at hjemmeholdet det sidste kvarter kunne lægge fuldt tryk på, og det udløste sejrsmålet, som David Andersen scorede på hovedstød efter et præcist Martin Krogh hjørnespark.
Forud var gået en jævnbyrdig kamp, hvor holdene skiftevis var i teten. Ringe kom foran efter 18. minutter, da en fejlaflevering blev opsnappet af gæsternes Nicolai Franck, der let kunne lægge bolden henover en sagesløs Rasmus Kirk.
KR70 fik udlignet få minutter efter på et direkte frispark flot sparket ind af kampens helt store oplevelse Martin Krogh. Han var her der og allevegne og blev fortjent kåret til kampens suverænt bedste spiller.
Resultatet betyder at KR70 rykker op på 2. pladsen i den meget jævnbyrdige række. Det har klubben prøvet en gang før - på nøjagtig samme tidspunkt, efter syv spillerunder i sidste sæson, og her var modstanderen i 8. runde Årslev. Nøjagtig det samme sker i denne sæson, hvor KR70 søndag morgen gæster Årslev stadion.
Serie 1: Årslev - KR70 (søndag kl. 10.00)
Det er KR70 der har revanche tilgode. Sidst de to hold mødtes på Midtfyn vandt værterne 2-1, efter en jammerlig KR70 indsats, som spillerne har lovet hinanden skal revancheres denne gang.
Inden kampen venter der KR70's lægestab et stort arbejde. Jakob Kjær blev skadet i kampen mod Ringe, og kunne sætte sig ud på sygebænken sammen med Kristian Nygård - de er begge tvivlsomme. Det samme er Troels Refstrup der sandsynligvis ikke når hjem fra en studietur til København. Til gengæld er Thomas Bo Danielsen og Jakob Walther atter til rådighed, så truppen ser ud som følger:
Rasmus Kirk, Jakob Kjær, Anders Walther, Ulrik Jepsen, Jakob Walther, Kristian Knudsen, Anton Larsen, Kristian Nygaard, Troels Refstrup, Martin Krogh, Mads Daniel Pedersen, Thomas Bo Danielsen, Kasper Kristensen, Carsten Nielsen, David Andersen og Søren Rasmussen.
|