Webmaster - Er det det værd?

Er det det værd?

KR70 spillede torsdag d. 17/9 med fire hold på Ærø, det var U13 Piger, 2xU14 drenge og U16 piger. Undertegnede var inviteret med som tilskuer og klubfotograf.

Det er en meget tidskrævende rejse. Flere af lederne havde taget fri for arbejde for at kunne være klar til kl. 13.30 på Nymarken, hvor Dydensborg’s fine bus ventede. Vi kørte til Rudkøbing for at komme med færgen til Marstal. Tre af holdene skulle spille i Marstal og et enkelt i Ærøskøbing. Ved færgen ventede som aftalt en Taxi for at køre det ene hold til Ærøskøbing. De resterende fik en fin lille spadseretur til Marstals klubhus.

Jeg har tre hold som jeg skal tage billeder af. Da alle tre hold spiller samtidigt, bliver det et afmålt tidsrum hos alle hold. Sidste hold jeg skal forevige er U16 Piger og her starter så begivenhederne som har fået mig til at skrive dette indlæg.

Det første jeg ser da jeg kommer om på opvisningsbanen, er tre KR70 spillere der ligger på græsset med isposer på og Bjarne (vores ungdomsformand) render rundt og sprayer med kølespray samtidigt med at han trøster pigerne. Derefter kigger jeg ind på banen og her ser jeg så nogle Marstal piger som generelt er en hel del større en vores, jeg tænker:  ”Gad vide hvad de får at spise her på øen?”. Jeg spørger Henning (den ene af vores to  U16 trænere) ”om de piger ikke er lidt vel voksne?”, Henning svarer ”jo, det tror jeg også, men det mest mærkelige er at de ikke ved hvilket hold de spiller på”. ”Hvad?” spørger jeg igen. ”Da vi ankom spurgte jeg en af spillerne om dette var U16? Pigen jeg spurgte, vidste ikke hvilket hold hun spillede på og måtte spørge en anden hendes medspillere og i fællesskab fandt de ud af at det var U16” svarede Henning.  Jeg kiggede på de tre spillere som lå på græsset med skader og Henning fortalte ”Vi bliver sparket ned og dommeren fløjter ikke for noget som helst”. Det var tydeligt at Henning på dette tidspunkt (30 min inden i kampen) var meget frustreret.

I pausen prøver Pia og Henning at berolige spillerne, der absolut ikke har lyst til at fortsætte, med risiko for ”liv og lemmer”. Det lykkedes dem at få pigerne ned på jorden igen og der bliver ”pustet lidt liv i pigerne igen” og anden halvleg starter.

Nu bliver en af KR70pigerne igen tacklet voldsomt, det får Henning til at udbryde: ”Så fløjt dog dommer!”. Det får dommeren til at tage affære, nu kan han pludselig finde nogle regler frem og styrter over til Henning og korrekt modtager Henning en henstilling. Henning lukker munden og siger ikke mere. Senere bliver en spillerne igen sparket ned og må bæres fra banen og pigerne må spille i undertal, da der ikke er flere raske spillere at tage af. Pludselig står dommeren henne ved Pia og vil have hendes navn, han får det og Pia bliver bortvist. Jeg undrer mig over hvad der sker og spørger hende hvad hun bliver bortvist for? Hun svarer ” Det var fordi jeg grinte af hans kendelser”. Jeg tænker at ”den dommer må fandeme have gode ører, da jeg hele tiden har været 2-3 meter i nærheden af Pia og jeg har ikke hørt hende grine”. Samtidigt undrer det mig at jeg ikke blev bortvist. Jeg befandt mig egentlig på den forkerte side af rækværket, for bedre at kunne komme til at tage billeder og jeg havde da grint meget af dommeren og mit grin er temmelig nemt at høre. Måske dommeren havde forvekslet mit ”dybe basgrin” med Pia’s? I forbindelse med Pia’s bortvisning får Henning besked på at han kunne forsvinde også. Hvorfor finder vi ikke ud af og da han havde ”holdt sin kæft” siden henstillingen, står det stadig som en gåde.

Pigerne inde på banen er nu så frustreret over det voldsomme spil og at de pludselig ingen træner har. De begynder alle at gå mod sidelinien, de har fået nok. At forlade en fodboldkamp er en seriøs forseelse, så undertegnede råber til pigerne at de skal spille videre. Samtidigt springer Michael (U14 drenge træner) ind på banen og får overtalt pigerne til at spille denne farce færdig. Flot og hurtig indsats af Michael, der hermed reddede holdet og klubben for store problemer. Michael blev så på linien resten af kampen og fik flot guidet pigerne igennem det sidste af kampen.

Jo. Pigerne tabte kampen. Dette indlæg er ikke et bittert indlæg fordi de tabte, det har de gjort før og det er ingen skam at tabe til et bedre hold og det var Marstal, ingen tvivl om det.

I dagene efter har jeg tænkt en del over denne kamp.

Er det det værd?

Forældre har brugt meget tid på at lave mad til spillerne.
Trænere m.m. har taget fri fra arbejde.
Bruge over 11 timer på en fodboldkamp.
Bruge anslået 10.000 kr. (Færge, bus og tabt arbejdsfortjeneste).

Min egen holdning er, at det ikke værd at bruge så mange penge og så meget tid på at rejse til Ærø, for derefter blive spist af med en dommer, som åbenbart bruger Ærøregler i stedet for de regler som bliver brugt på Fyn. Det fremmer heller ikke motivationen, når man står med en meget stærk MISTANKE at mange af modstanderens spiller er alt for gamle.

Normalt plejer jeg ikke at kritisere dommerne, da jeg har stor respekt for det frivillige arbejde som de OGSÅ ligger i det. Ikke alle dommere er lige gode, samme som ikke alle spillere ikke er lige gode. Men her syntes jeg faktisk at det er relevant at berette om denne oplevelse. Jeg er også klar over at i denne tid, er det nærmest tabu at kritisere dommere offentligt, da vi skal værne om dem vi har, men her har jeg set en jeg ikke bryder mig om at værne om. Hans egenskaber eller mangel på samme, føler jeg er med til at bringe fodbolden i miskredit. Bortvise Henning uden begrundelse og Pia for at grine. Hvilket Pia blev meget ked af, da hun i sin lange karriere aldrig har fået hverken henstilling, gult eller rødt kort. Det er toppen, når man samtidigt ikke vil dømme for det voldsomme spil, der i skrivende stund har resulteret i 2 langvarige skader. Dommerens begrundelse var ”det er simpelthen fordi at Marstal er fysisk stærkere”. Hvis sådan en holdning skal følges, er det ikke nødvendig at lære pigerne at spille fodbold. De skal bare have nogle steroider og sendes ud og ”løfte noget jern” og så bryder vi os bare igennem en fodboldkamp.

Jeg har senere hørt at andre hold har følt sig voldsomt bortdømt når de er på Ærø. Det kan jeg naturligvis ikke skildre, men det fremmer ikke Ærøboernes image hvis det er sandt.

Hvis det var mig som var leder i Marstal, ville jeg arbejde hårdt på at få højnet dommerstandarden. Det går jo kun udover klubben selv, hvis de fynske hold stopper med at tage til Ærø. Hvilket i sig selv er forkert, men forståeligt.

Nu skal min lange ”svada” her ikke stå alene, så jeg vil gerne opfordre til at bruge vores forum til kommentarer, rettelser og svar. Hvis nogen fra Marstal skulle føle trang til at kommentere, er I yderst velkommen, da jeg føler at det er en debat som er værd at tage. Opret dig som bruger og kom med din mening. Forvent dog ikke at jeg svarer på anonyme indlæg.

Jeg vil til slut lige gøre opmærksom på at dette ikke nødvendigvis er KR70’s officielle holdning, men min egen. Da ungdomsformanden var med på Ærø, bedes alle spørgsmål vedrørende KR70’s holdning til episoden rettes til ham.

Med venlig hilsen

Gert