Sidste nyt

SOMMERFEST
Opslagstavlen - 14/05

Torsdag d. 31. maj

17.00 Pladsen åbner

17.30 - 19 ...


Øens hold.
Opslagstavlen - 19/04

Hermed et lille slag for Øens hold Facebook side.

Her kan ...


Vindere i marts
Passive medlemskort - 08/03

200 kroner på nr. 185:

Lars Jeppesen, Rynkeby Bygade 25

 


125 ...


Referat fra trænermøde
Opslagstavlen - 19/02

    Referat af trænermøde d. 19-01-12


Punkt 1: Finn Refstrup ...


Februars vindere
Passive medlemskort - 14/02

 

 

 

200 kroner på nr. 46:

Niels Gunner Jensen, Lange Gyde 5A ...




Herre S1 - Lokalbrag mellem KR70 og KB

Herre S1 - Træningstider - Links til modstanderne - Målscorere 09-10 - Ferie & Opstart Efterår 2010 - Kalender S1 efterår 2010. - Spillerne - Kampprogrammer S1

Lokalbrag mellem KR70 og KB

Når der søndag fløjtes op til lokalopgør ved Nymarksskolen, er det to hold, der lige nu er i hver sin ende af tabellen. Mange spillere kender hinanden.

 

KR70-Kerteminde søndag kl. 11.00

 

KR70: Rasmus Kirk,Jakob Kjær, David Andersen, Anders Walther, Ulrik Jepsen, Jakob Walther, Kristian Knudsen, Anton Larsen, Kristian Nygaard, Carsten Nielsen, Troels Refstrup, Martin Krogh, Mads Daniel Pedersen, Thomas Bo Danielsen, Kasper Kristensen, Søren Rasmussen

 

Kerteminde: Grzegorz Taprzycki, Jacob Poulsen, Jacob Løgstrup, Michael Hansen, Anders Bækgård, Morten Aagaard, Peder Pedersen, Kenneth Fahnøe, Christian Aagaard, Thomas Rasmussen, Samuel Fosu, Rune Jensen, Claus Nielsen, Lars Jensen, Theis Thomsen, Jacob Pedersen.

Lokalbrag følger på lokalbrag for øjeblikket i serie 1. Denne gang er det KR70 og Kerteminde, der tørner sammen, og som stillingen lige nu i serie 1 antyder, så er der vendt op og ned på lillebror og storebror forholdet, for KR70 er med i toppen og Kerteminde med i bunden af rækken. Det lægges der heller ikke skjul på i KR70 lejren, hvor det fra den ene trediedel af trænertrioen, Jeppe Vennekilde lyder:

-Vi glæder os til efter tre udekampe omsider at skulle spille hjemme, og så lige netop mod Kerteminde. Vi forventer rigtig mange tilskuere fra begge lejre. Spillerne kender hinanden på kryds og tværs, og vi har 4-5 spillere der også har spillet i KB. Spillemæssigt bliver vi bedre og bedre kamp for kamp, efterhånden som de nye er spillet ind, og forsvaret er nu endelig begyndt at fungere. Umiddelbart må vi nok for første gang nogensinde regnes for favoritter mod storebror, men det faktum at vi måske mangler tre afgørende spillere kan evt. tippe balancen.  Anfører Bo Refstrup (skade) er definitivt ude, og kommer sandsynligvis ikke med mere i år, og formstærke Anders Walther er meget tvivlsom til Kertemindekampen, selvom skaden ikke så slem som frygtet, og endelig er Troels Refstrup sandsynligvis arbejdsramt.

Men KR70 sætter sin lid til, at man har en bred trup at vælge fra, og nye i truppen er Søren Rasmussen, Mads Daniel Pedersen og Carsten Nielsen.

 

For Kerteminde gælder det om at fortsætte de gode takter fra Langeskov kampen i sidste uge, bare med den forskel, at der denne gang gerne skulle point på kontoen. Fra træner John Hansen lyder det:

 

-Vi er klar. Vi spillede en rigtig god kamp imod Langeskov, selvom vi tabte. Jeg bekymrer mig ikke så meget om KR70s spillere, og hvem de har med og ikke med, for jeg er sikker på, at begge hold møder med 14 spillere, der er helt klar til kamp.

Som i KR70 lejren så er der også hos Kerteminde tvivl om nogle spillere: Målmand Grzegorz Taprzycki er stadig meget hævet på det ene knæ efter et spark i Langeskov kampen, Peder Pedersen er på Nordsøen og når måske ikke frem, og Thomas Rasmussen er fortsat ramt af en virus, mens Lars Jensen måske skal ud at så.

Kertemindes træner oplyser i øvrigt også, at han har sagt nej til at flytte kampen efter sommerens oplevelser med spillerflytninger mv. Og han pointerer, at det ikke havde været anderledes, hvis det havde været en klub længere væk fra.

John Hansen er klar i mælet, når der spørges til kampens udfald:

-De er vel favoritter, men vi vinder på søndag, er hans klare udmelding.  

 

Alt i alt synes der at være lagt op til en kamp fyldt med nerve, intensitet og spænding, og med mange tilskuere på lægterne kan det kun blive rigtigt sjovt.                                                              HH

 

 

 

 

 


© 2008-2010 Boldklubben KR70 - Udvikling og hosting af prinkk