Sidste nyt

Generalforsamling
Bestyrelsen - 27/01

HJÆLP
 
KR70 har brug for din hjælp.
 
Indenfor det ...


Træningsstart
Herre S1 - 25/01

Seniortræning starter lørdag den 4. februar kl. 13 i ...


Januar måneds vindere
Passive medlemskort - 14/01

Januar måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...


Update på indbydelser
Webmaster - 18/12

Så er der igen nye indbydelser til indendørsfodbold.

http://www ...


Vindere i December.
Passive medlemskort - 15/12

December måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...




Nostalgi - KR70 rykker op

Nostalgi

KR70 rykker op

Nøjagtig som i 1995, blev oprykningen til serie 2 i år 2000 sikret via to oprykningskampe, og igen efter et drama af dimensioner.

Første kamp på hjemmebane var vundet 3-0, og de fleste regnede os som stensikre oprykkere til serie 2. Der var arrangeret fælles bustur, med en fantastisk stor opbakning fra en masse feststemte tilskuere. Den daværende træner blev åbenbart grebet af stemningen, så han foreslog at spillerne tog en øl i bussen på vej til Kauslunde. Det var sikkert gjort i en god mening, og for at få os til at slappe lidt mere af, og langt de fleste af spillerne tog imod ”tilbuddet”. Det lykkedes til fulde at få os til at slappe af i 1. halvleg, som det fremgår af AFJ’s igen meget dækkende referat, men heldigvis endte det hele lykkeligt, ikke mindst takket være værterne, der insisterede på vi skulle i omklædningsrummet i pausen. Vi var fuldstændig blevet blæst ud af banen i 1. halvleg, og havde vi ikke fået den ekstra tid i pausen til at ”samle os”, tør jeg ikke tænke på hvordan det var endt.

 

Holdet til kampen var: Jørgen Ottosen, Brian Knudsen, Palle Thygesen, Jeppe Vennekilde, Jess Andersen, Kenneth Nordstrøm, Jens Esmann, Klaus Mortensen, Jesper Jakobsen, Rene R. Jørgensen, Ole Povlsen, Michael Knudsen, Lars J. Hansen og Ulrik Hansen.

 

Arkiv: Kjerteminde Avis 7. november 2000.

 

KR70 rykker op

 

Oprykningskamp Kauslunde – KR70 4-2 (3-0)

 

Med lodder og trisser – det var hvad der kom ud af det samlede resultat fra kampen, da KR70 sikrede sig oprykning til serie 2 med samlet 5-4. Men for pokker hvor det kneb med at få det afgjort til egen fordel, idet det var noget af en katastrofal 1. halvleg der blev vist fra KR70.

Det virkede som om at man overhovedet slet ikke var klar til at spille de første 45 min. Det bevirkede da også, at Kauslunde var det altdominerende hold gennem hele halvlegen.

Fortjent nok blev det 1-0 efter 15 min. ved et hjørnespark, hvor KR70 så meget tynde ud i opdækningen. Målet gav endnu mere gejst til Kauslunde, og de fik tempoet sat en takt op, hvilket KR70 ikke rigtig kunne holde trit med, så med yderligere 2 scoringer til Kauslunde i den sidste halve time af halvlegen betød, at det var helt lige med hensyn til det samlede resultat.

Hvad der skete i pausen, da KR70 var sig selv, skal være usagt, men det var et helt andet hold der kom på banen til 2. halvleg. Det var et fightende og kæmpende KR70 hold der startede på halvlegen, og det gav da også fortjeneste efter 6 min. da Ole Povlsen kunne score til 3-1.

Målet gav endnu mere vilje til KR70, og det var nu KR70, som var det styrende hold, men med spredte forsøg, kom Kauslunde dog tæt på, men som resten af holdet havde oppet sig, var der nu også kontant afregning i forsvaret. Det var et godt oprydningsarbejde i de bagerste rækker, der efter 10 min. var optakten til 3-2, da Rene R. Jørgensen forfulgte en lang bold og fik den under kontrol og scorede sikkert.

Det blev forløsning for KR70, da det tog brodden af Kauslundes håb om at få scoret de nødvendige mål til samlet sejr. De var dog meget heldige med deres scoring til 4-2 ti min. før slut, og det hele kunne have udviklet sig til en gyser-afslutning, da der i sidste minut var straffe til Kauslunde. Men Jørgen Ottosen i målet havde luret skytten, og fik sikkert greb om bolden, og den vilde jubel kunne bryde ud blandt spillerne og de mange medrejsende supportere over den sikrede oprykning.

 


© 2008-2010 Boldklubben KR70 - Udvikling og hosting af prinkk