Herre S1
- Træningstider
- Links til modstanderne
- Målscorere 09-10
- Ferie & Opstart Efterår 2010
- Kalender S1 efterår 2010.
- Spillerne
- Kampprogrammer S1
KR70 sluttede godt af
Serie 1: B1913 - KR70 1-1 (0-1)
25. min. 0-1 Thomas Jackson (selvmål), 74. min. 1-1 Thomas Jackson
KR70 fik med 1-1 i søndagens udekamp mod B1913, stor indflydelse på nedrykningerne i serie 1 og serie 2. Resultatet betød at Faaborg reddede livet i serie 1, og at 13 istedet må ned i serie 2. Her havde klubben i forvejen et hold som nu tvangsnedrykkes, og det redder livet for Vissenbjerg i den række.
Kampen blev aldrig den store spillemæssige oplevelse, og uafgjort var egentlig et ganske retfærdigt resultat, men med et tungt pres og flere store chancer i slutfasen, var hjemmeholdet tættest på sejren, men bl.a. en refleksredning af målmand Rasmus Kirk i overtiden sendte Odenseanerne ned i serie 2.
KR70's trænertrio havde frygtet at det ville blive svært at sætte holdet op til, en for dem, betydningsløs kamp, men den frygt viste sig at være ubegrundet. KR70 kom godt fra start, og var specielt i 1. halvleg spilstyrende, uden det dog blev til de store chancer. Der måtte også hjælp til før føringsmålet var en kendsgerning. Et frispark fra altid farlige Per Jørgensen, headede en 13 spiller, hårdt presset af Jakob Kjær i eget mål.
Efter pausen kom værterne længere frem på banen, og bl.a. indskiftningen af den tidligere divisionsangriber Carsten Andersen, satte KR70 under pres. Det pres blev yderligere forstærket midt i halvlegen da Ulrik Jepsen måtte udskiftes med en skade, og Carsten Nielsen samtidig fik et gult kort. Inden KR70 forsvaret rigtig blev reorganiseret, udlignede B1913 på hovedstød - pudsigt nok ved samme spiller som scorede selvmålet. Efterhånden som stillingerne fra de øvrige kampe indløb, og 13 vidste de skulle bruge en sejr steg presset på KR70 forsvaret, som dog holdt stand i de sidste hektiske minutter, og det blev også til et par resultatløse KR70 kontrachancer i slutfasen.
På et godt kæmpende KR70 hold, faldt specielt Kristian Knudsen i øjnene med en stor arbejdsindsats, og så var der gensyn med to af de tilbagekomne verdensomrejsende nemlig Anders Greve og Søren Rasmussen.
Resultatet betød at KR70 endte sin første serie 1 sæson på en yderst tilfredsstillende 6. plads, lige under Munkebo, og lige netop foran Kerteminde. KR70 fortsætter træningen de næste tre uger, inden en velfortjent sommerferie.
|