Sidste nyt

Generalforsamling
Bestyrelsen - 27/01

HJÆLP
 
KR70 har brug for din hjælp.
 
Indenfor det ...


Træningsstart
Herre S1 - 25/01

Seniortræning starter lørdag den 4. februar kl. 13 i ...


Januar måneds vindere
Passive medlemskort - 14/01

Januar måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...


Update på indbydelser
Webmaster - 18/12

Så er der igen nye indbydelser til indendørsfodbold.

http://www ...


Vindere i December.
Passive medlemskort - 15/12

December måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...




Herre S1 - KR70 gav debut til to 18 årige ynglingespillere

Herre S1 - Træningstider - Links til modstanderne - Målscorere 09-10 - Ferie & Opstart Efterår 2010 - Kalender S1 efterår 2010. - Spillerne - Kampprogrammer S1

KR70 gav debut til to 18 årige ynglingespillere

Serie 1: KR70 - Krarup / Espe 5-1 (2-0)

10. min. 1-0 Jakob Kjær, 41. min. 2-0 Bo Refstrup, 72. min. 2-1 Kim Petersen, 83. min. 3-1 Per Jørgensen, 87. min. 4-1 Bo Refstrup, 89. min. 5-1 Jakob Lindemann.

Det blev hævnens time for KR70 i forhold til angsmodtanderen fra Krarup / Espe, og da det endelig lykkedes at slå midtfynboerne, var det primært på de dyder gæsterne normalt praktiserer fantastisk godt, nemlig kontraspillet. Krarup / Espe spillede rigtig flot fodbold, men et godt organiseret KR70 forsvar med Rasmus Kirk i målet, solide Jakob Kjær og Ulrik Jepsen i midten, og brødrene Walther på backpladserne stod godt, og det lukrerede hjemmeholdet på i slutfasen, hvor det blev til tre fantastisk flotte kontramål, da gæstrerne nødvendigvis måtte satse for at få den udligning de egentlig havde fortjent.

Forud var gået en jævnbyrdig kamp, hvor KR70 igen viste stor parathed fra start, og føringsmålet allerede efter 10 minutter var en naturlig konsekvens af et massivt pres. Et højt indlæg fra Per Jørgensen blev pareret af gæsternes keeper, men Jakob Kjær stod parat, og sparkede nemt bolden i mål. Efter føringen afgav KR70 en del af initiativet til et godt spillende Krarup / Espe hold, der dog ikke kom frem til de store chancer. Det gjorde hjemmeholdet til gengæld, og kort før pausen blev det 2-0 - målet sikkert sat ind af Bo Refstrup og igen på et Per Jørgensen oplæg.

Efter sidebyttet fik gæsterne vinden i ryggen, og pressede godt på, og da Kim Petersen for fjerde gang ud af fire mulige scorede mod KR70 blev det rigtig spændende, og gæsterne lagde endnu mere pres. Da KR70 oven i købet blev ramt af tre gule kort i løbet af kampen, og dermed spillede i undertal en halv time så det rigtig svært ud, men i de sidste syv minutter eksploderede kampen i flotte KR70 kontramål. Først Per Jørgensen på et fint Bo Refstrup oplæg. Sidstnævnte øgede til 4-1 og sluttelig et debutantmål af Jakob Lindemann til slutresultatet. Netop Jakob Lindemann var sammen med Mikkel Tønnes, begge 18 år og debutanter, kommet med i sidste øjeblik, og specielt unge Lindemann gjorde et fremragende indtryk. Desværre for KR70 prioriterer han sin juniorligahåndboldkarriere i SUS højere, så han er kun til låns i forårets sidste kampe.

Med sejren byttede KR70 plads med Krarup / Espe, og er nu nummer 4 i tabellen. Holdet spiller allerede igen tirdag aften i pokalturneringen. Modstanderen på udebane er Tommerup, der pudsigt nok indtager 4. pladsen i den anden serie 1 kreds med 33 point - nøjagtig som KR70.

På bagrund af den flotte indsats var der genvalg til hele truppen, men da Jakob Lindemann og Carsten Nielsen er forhindret, ersttattes de af Nicolai Vennekilde og Jonatan Hindsgaul.

Billeder fra KR70-K/E: Klik her.


© 2008-2010 Boldklubben KR70 - Udvikling og hosting af prinkk