U19 Herre
- Træningstider
- Links til modstanderne
- U17 Spillerne
Uhyggelig vigtig sejr!
TPI - KR70: 2-4 (1-3)
3. min. 1-0
16. min. 1-1 Larsen
19. min. 1-2 Benjamin
32. min. 1-3 Larsen
57. min. 1-4 Janus (straffe)
60. min. 2-4 (TPI straffe)
Trods et godt oplæg og en god gang seriøs opvarmning, var drengene SLET IKKE klar ved første fløjt, og TPI åbnede kampen efter 3 min. med den første scoring til 1-0!
Der skulle gå yderligere 15 min. før KR70 kom på måltavlen. Drengene var heldigvis tændte og klar til fight, særligt Larsen viste det ved at stjæle bolden, liggende i TPI's målfelt, miste den, og igen stjæle den yderligere 3 gange, for til sidst at score til 1-1. Stor jubel!
3 min. senere fører Frederik med sin blændende tekning og på professionel vis, bolden op på midtbanen, og spiller den uselvisk ud til en fremad stormende Benjamin, der flot (og nemt så det ud) kvitterer med målet til 1-2. Nøøj, nu er vi ovenpå igen!
Frederik har efter 29. min. og et sololøb, et skud på stolpen, der havde fortjent bedre skæbne!
I det 32. min. er Frederik igen med i målet, han knokler og presser på, og Larsen bliver noteret for endnu et mål :) Skønt at gå til pause med en 1-3 føring!
I 2. halvleg startede TPI for fuld udblæsning - men heldigvis havde vi Mads "arbejdsbi" Nyrnberg, der ligesom i 1. halvleg ikke satte et ben forkert, som hele tiden passede TPI's angriber op, som hele tiden fik afværget TPI's angreb og som knoklede på både fremme og hjemme. Dejligt med en mand i forsvaret som vi ALTID kan regne med!
I det 57. min. bliver Larsen væltet i feltet og fremtvinger straffe, Janus eksekverer, og scorer til 1-4. Tre min. senere får TPI et tvivlsomt straffe, og scorer til kampens slutresultat, 2-4! Super flot, drenge!
Kampens spiller med 5 stemmer; Nyrnberg, 4 stemmer; Larsen, 3 stemmer; Frederik, 2 stemmer; Oliver og 1 stemme; Hansen.
Hvor uhyggeligt det end lyder, så fik Mikkel efter kampen sin første geniale idé nogensinde, at vi skulle holde hygge/grill aften på sporten i Rynkeby, og samtidig se VERDENS BEDSTE fodboldhold vinde 3-0 mod Westham, og hvor vi samtidig fik os en lille snak om den søde Glenda. Det var super hyggeligt - tak for en god dag!
- Og vi takker og bukker for at være blevet 20 kr. fattigere til bødekassen, idet at Hr. nr. 10 Larsen denne gang, IKKE ÉN ENESTE GANG, løb offside! Dejligt!
- Og tak til Lars Larsen, der som altid er klar til at hjælpe, når de små pus har vokseværk eller andre børnesygdomme. Stor hjælp!
- Men gutter, lad det ikke blive nogen sovepude - vi skal arbejde STENHÅRDT videre!
Mette
|