Sidste nyt

Generalforsamling
Bestyrelsen - 27/01

HJÆLP
 
KR70 har brug for din hjælp.
 
Indenfor det ...


Træningsstart
Herre S1 - 25/01

Seniortræning starter lørdag den 4. februar kl. 13 i ...


Januar måneds vindere
Passive medlemskort - 14/01

Januar måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...


Update på indbydelser
Webmaster - 18/12

Så er der igen nye indbydelser til indendørsfodbold.

http://www ...


Vindere i December.
Passive medlemskort - 15/12

December måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...




Herre S1 - Nyt nederlag

Herre S1 - Træningstider - Links til modstanderne - Målscorere 09-10 - Ferie & Opstart Efterår 2010 - Kalender S1 efterår 2010. - Spillerne - Kampprogrammer S1

Nyt nederlag

Serie 1: KR70 - Thurø 1-2 (1-0)

42. min. 1-0 Jakob Kjær, 59. min. 1-1 Ali Hoodai, 74. min 1-2 Brian Witte

Bundhold der fighter en vis legemsdel ud af bukserne er ikke KR70's livret i øjeblikket. Fredag blev det til et nyt nederlag til et hold under nedrykningsstregen, da Thurø tog alle tre point med hjem efter en 2-1 sejr. I modsætning til kampen i Faaborg var KR70 meget klar, og leverede i 1. halvleg noget af det bedste spil længe, men da gæsterne efter pausen tog arbejdstøjet på, kneb det med KR70 kræfterne, og Thurø kunne med to scoringer sikre sig sejren.

Kampen startede meget forsigtigt, og den første 1/2 time så de to hold hinanden lidt an, men i det sidste kvarter inden pausen eksploderede kampen i chancer. Det blev kun udnyttet en enkelt gang da Per Jørgensen perfekt sendte bolden ind i panden på Jakob Kjær, der nemt kunne bringe hjemmeholdet foran. Kort efter havde KR70 flere chancer for at bringe sig yderligere foran, men en velspillende Thurø målmand reddede gæsterne.

Efter pausen kom Thurinerne længere frem på banen, og da de forstod at bruge fysikken fik de overtaget. To skøn fra kampens iøvrigt gode dommer gik KR70 i mod, og fik stor betydning for kampens udfald. Første overså manden i sort totalt hvordan Jakob Kjær blev skubbet ind i målmand Rasmus Kirk, der tabte bolden til det helt unødvendige hjørnespark der førte til udligningen, og 10 minutter efter fik Christian Sørensen et gult kort, for en type tackling der flere gange tidligere i kampen var gået upåtalt hen. I overtal pressede Thurø endnu mere på, og et kvarter før tid gav det bonus, med det der skulle vise sig at blive sejrsmålet.

I kampens sidste 10 minutter havde KR70 chancen for at få point, da dommeren "udlignede" udvisningsstatistikken med et gult kort til Thurø, men overtallet førte ikke til det store.

På trods af nederlaget var der store fremskridt hos KR70, hvor Per Jørgensen spillede en stor kamp, og var med i alt hvad der foregik, men også anfører Bo Refstrup gik foran når der skulle kæmpes.

KR70's næste kamp er mod det suveræne tophold Nyborg. Kampen spilles i Nyborg næste lørdag, og her kan KR70 kun overraske.

 


© 2008-2010 Boldklubben KR70 - Udvikling og hosting af prinkk