Herre S3
- Træningstider
- Hold 2 tidligere resultater
2. holdet viser gode takter
KR 70 – Aunslev 2-2 (2-0)
1-0 – Mikkel Tønnes
2-0 – Ulrik Hansen
2-1 – Ukendt
2-2 – Ukendt
Optakten til kampen startede lidt skidt, da der løb to afbud ind på selve dagen. Søren Lykkegård var blevet syg og Nikolaj Vennekilde fik sent fri fra kassernen. Heldigvis var Simon Jensen dukket op til træning, så han blev kapret til at spille lidt kamp i stedet.
Inden kampen havde man i KR70 lejren snakket om, at man skulle arbejde videre med de takter man i perioder havde set i de tidligere kampe. Og man må sige, at det blev taget seriøst og der blev arbejdet godt fra alle mand!
I første halvleg sidder KR70 godt på spillet, hvilket også resulterer i flere gode tilbud foran mål. Det første mål er efter et indlæg i højre side, hvorefter bolden lidt tilfældigt ender for fødderne af Mikkel Tønnes, som fra omkring straffepletten sparker bolden sikkert i mål. Vores 2. mål bliver også scoret efter lidt af en tilfældighed. Aunslev spiller bolden retur til deres målmand og da han så vil sparke bolden væk, snubler han og rammer ikke bolden. Det opfatter Ulrik Hansen hurtigt, som viser hurtige fødder J og løber forbi målmanden og scorer fra en spids vinkel.
Aunslev spillede meget på lange bolde, hvilke vort forsvar havde godt styr på i 1. halvleg. Der blev ikke givet mange chancer væk. De havde et enkelt skud på stolpen og så ellers et brændt straffe. Et straffespark, hvor det vist kun var kampens dommer, som så forseelsen begået inde i feltet.
2. halvleg blev mere lige end første, men med Aunslev som det dominerende hold i sidste halvdel af halvlegen. KR70 havde dog stadig gode chancer frem af banen, den sidste skarphed manglede bare. Det gjorde dommeren vist også i et par afgørende situationer. Patrick Martinussen blev pløjet ned ved baglinien, efter et af hans utallige gode ryk på kanten. Simon Jensen blev løbet ned bagfra i en friløber imod mål. Begge gange forblev fløjten tavs. Heldigvis var det kun en træningskamp og ingen blev alvorligt skadet. Aunslev får begge deres mål efter høje bolde fremad banen, hvor vi desværre ikke var helt så klar som tidligere i kampen. Begge mål falder i kampens sidste 10 minutter, med det sidste kort før slutfløjt.
Alt i alt en meget god og lige kamp, som vi godt kan være tilfredse med. Alle mand gør i dag hvad de skal. Der bliver kæmpet godt og spillet er blevet bedre og bedre fra kamp til kamp. Det bliver spændende at komme i gang med sæsonen, hvis de gode takter og den gode udvikling kan fortsætte.
2. holdet har nu en kamp tilbage inden sæsonstart. Det bliver næste tirsdag, hvor vi i den før meget omtalte kamp, skal møde 3. holdet. En kamp som har været snakket om længe og som ingen af holdene vil tabe. Kampen spilles på tirsdag kl. 18.30 på sportspladsen i Rynkeby.
|