Sidste nyt

Generalforsamling
Bestyrelsen - 27/01

HJÆLP
 
KR70 har brug for din hjælp.
 
Indenfor det ...


Træningsstart
Herre S1 - 25/01

Seniortræning starter lørdag den 4. februar kl. 13 i ...


Januar måneds vindere
Passive medlemskort - 14/01

Januar måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...


Update på indbydelser
Webmaster - 18/12

Så er der igen nye indbydelser til indendørsfodbold.

http://www ...


Vindere i December.
Passive medlemskort - 15/12

December måneds udtrækning for passive medlemmer.

 

200 kroner p ...




Opslagstavlen - Nytårsbrev

Opslagstavlen

Nytårsbrev

Ved nytårstide er de kutyme at gøre status på året der netop er sluttet, Det vil jeg her forsøge at gøre for KR70, og jeg tøver ikke med at kalde år 2008 det bedste i klubbens snart 40 årige historie. Jeg har været med næsten lige så længe, og kan ikke mindes at vi på noget tidspunkt har haft så velfungerende en klub.

Naturligvis hører det også med at vi i øjeblikket med serie 1 holdet indtager den højeste placering nogensinde, men med til min vurdering hører også andre elementer:

Seniorafdelingen:

Tre velfungerende seniorhold, der tilsammen har præsteret tre oprykninger i 2008.

Et 1. hold der næsten udelukkende består af spillere af egen avl, og som efter oprykningen fra serie 2, har klaret sig imponerende godt i den højere række.

Et 2. hold der trods udfald i nogle perioder, har potentialet til at klare sig i serie 3, hvis det udnyttes.

Et 3. hold som det har været en fornøjelse at følge, og som har givet klubben væsentlig mere bredde på flere fronter

Ungdomsafdelingen:

Jeg glæder mig til fortsat at følge U17 holdet, som jeg efterhånden har en del kendskab til. De har tilført seniorafdelingen en masse, og de har en stor andel i 1. holdets succes. De har med deres tilstedeværelse, og forholdsvis høje niveau været medvirkende til at træningen har kunnet opdeles til glæde for alle.

Jeg må være ærlig og indrømme at jeg ikke har det store kendskab til resten af de ca. 10 hold i drengeungdomsafdelingen, men kan se på træningen og på de kampe jeg lejlighedsvis ser både i Rynkeby og på skolen, at der er fart på og masser af glæde.

Pigeungdomsafdelingen er fantastisk at følge. Vi træner mange gange parallelt, og jeg må imponeres over hvad Pia & Henning har været med til at sætte i gang, og arbejder utrolig godt med.

Old Boys og Super Old Boys:

Følger trenden fra den øvrige del af klubben med to velfungerende hold, hvor det er dejligt at se at en del tilflyttere til området med nogle år på bagen "integreres" med mange af de tidligere seniorspilere i klubben. Jeg har faktisk set en del af begge holds kampe i år, og det er bl.a. fordi det glæder mig at følge ens tidligere holdkammerater, selv om jeg føler mange af dem er blevet en del ældre og en del større.

 

Forventningerne til 2009 er store. Vi har netop justeret vores forventninger til 1. holdet, så det ikke mere bare drejer sig om at undgå nedrykning. Vi skal hurtigst muligt have de 5-6 point der sikrer os 100%, og så går vi efter en placering i den bedste halvdel, og så må vi se hvor langt det rækker, men går det som vi håber vil vi gerne være kommunens bedste serie 1 hold.

Jeg har også store forventninger til Ulrik og Ronny's arbejde med 2. holdet. Målet er at holde dem i serie 3, og det kræver minimum en 6. plads i foråret - en svær, men slet ikke umulig opgave.

Godt nytår til alle, og på gensyn når temperaturen stiger

 

Jeppe


© 2008-2010 Boldklubben KR70 - Udvikling og hosting af prinkk