 |
Herre S1
- Træningstider
- Links til modstanderne
- Målscorere 09-10
- Ferie & Opstart Efterår 2010
- Kalender S1 efterår 2010.
- Spillerne
- Kampprogrammer S1
Hjemmekamp mod B1913 på søndag
Serie 1: KR70 - B1913
En lang sæson går mod enden, og når KR70 søndag spiller på hjemmebane mod B1913, er det sidste kamp i efterårets runde, men da FBU har besluttet at de to første kampe af anden runde skal spilles inden vinterpausen, venter der alle serie 1 holdene endnu 14 dages arbejde, inden en velfortjent ferie.
KR70's søndagsgæster, der er Danmarksseriereserver, har haft en god sæson hidtil, og er placeret på 3. pladsen i rækken, en plads og to point bedre end hjemmeholdet, der efter sidste søndags overraskende 2-1 sejr i Ulbølle, indtager 4. pladsen.
Kendskabet til B1913 er begrænset, men Odenseklubben er kendt for altid at stille med løbevillige og teknisk gode spillere, to elementer der også kendetegner hjemmeholdet, så hvis begge hold har en god dag, kan der forventes en tempofyldt kamp på et forhåbentlig pænt højt niveau.
KR70 må til kampen se bort fra Anders Greve der definitivt er ude resten af efteråret med en skade, fra ferierende Anders Andreasen, og sandsynligvis fra topscorer Per Jørgensen der er arbejdsramt. Til gengæld er Jonas N. Kristensen tilbage efter en skade, og er derfor med i følgende trup:
Rasmus Kirk, Ulrik Jepsen, Jakob Kjær, David Andersen, Niels Gorm Andreasen, Kristian Knudsen, Troels Refstrup, Carsten Nielsen, Jonas N. Kristensen, Anton Larsen, Bo Refstrup, Søren Rasmussen, Mads Daniel Petersen og Anders Walther.
|  |